Re: Lufthansa overvejer køb af SAS
http://borsen.dk/transport/nyhed/141003/
Fritz Schur afviser hurtigt SAS-salg
23-09-2008 14:13
SAS' bestyrelsesformand Fritz Schur føler efter 11 dage, at rygterne om et forestående salg af det skandinaviske luftfartsselskab til Lufthansa har taget overhånd.
Derfor sender SAS inden for et par timer en pressemeddelelse ud. Et hurtigt salg er ikke på tale.
"Jeg hørte i dag, at nogle peger på, at SAS bliver overtaget på torsdag. Til det kan jeg bare sige, at jeg skal på vintur på torsdag. Det har hele tiden været planen, og det er det stadig. Derfor sender vi en meddelelse ud for at fortælle, at det her er helt overdrevet," siger Fritz Schur til Business.dk.
Herudover har formanden ikke den store lyst til at fortælle, hvad der foregår bag de lukkede døre.
"Vi ser som sagt på strukturelle forhold. Det gør alle i flybranchen i disse dage, så det er der ikke noget specielt i. Vi er ikke i forhandlinger. Vi fører løse samtaler med forskellige parter, men alle snakker med alle i disse dage," siger formanden.
/ritzau/