Originally posted by Flaps40
Resultatet er vel at en del av rutene etterhvert overtas av andre selskaper i SAS familien, som Spanair, AirBaltic, Estonian etc med lavere cost level enn SK.
Originally posted by Merrilfield
SAS DK har ikke noe hjemme-marked.
FBU4EVER sa: SAS har lyktes med å sette de tre landenes kabinforeninger opp mot hverandre
Gode kolleger, kære medlemmer
Jeg føler, at situationen mellem SAS og CAU er så anspændt, at der er behov for en status med helt klare udmeldinger. Jeg tillader mig derfor at henvende mig direkte til jer.
Jeg vil starte med at takke for den store opbakning, som bestyrelsen har oplevet fra jer medlemmer igennem den sidste tid. Det har været fantastisk at opleve, at ingen har tvivlet på, at det var nu eller aldrig. Bestyrelsen arbejder rigtig godt sammen, og vi har, som jeg selv opfatter det, den bedst tænkelige forhandlingsdelegation, og vi skal efter bedste evne forsøge at leve op til jeres tillid og jeres forventninger. Desværre tror jeg, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at anmode om jeres hjælp.
Overenskomsten, der skulle have været fornyet 1. marts i år, er stadig ikke fornyet, og strejken, der skulle have været sat i gang, er blevet udsat i 14 dage. En udsættelse, som ikke skyldes fremskridt i forhandlingerne, men en udsættelse, som efter min vurdering for en stor del er begrundet i, at vi billedligt talt ”styrer trafikken på Storebæltsbroen” og Danmark ikke kan være lukket i efterårsferien.
Man skulle tro at SAS havde så stor interesse i at bevare roen på arbejdspladsen, at de i det mindste gik ind i forhandlingerne med en velvilje til at høre på de argumenter, som CAU på vegne af deres medlemmer fremfører. Det er desværre ikke tilfældet. Vi har nu forhandlet siden sommeren 2005, og det er ikke min opfattelse, at SAS på noget som helst punkt har imødekommet CAU's krav om, at der her og nu skal ske en forbedring af vort arbejdsmiljø. Vi har et umiddelbart presserende behov for at få et mealstop, et break på dagen, vi har behov for at få begrænset de meget lange arbejdspas vi har, osv. osv.
CAU møder ingen forståelse for de arbejdsmæssige problemer som vi påpeger. SAS viser ikke vilje til at påtage sig det arbejdsmiljømæssige ansvar, de som arbejdsgivere i SAS har, tværtimod er det min opfattelse, at man bevidst nedgør cabin crew og bevidst negligerer de problemer cabin crew har. Jeg har aldrig i de 10 år jeg har været faglig leder, eller i de 28 år jeg har været ansat i SAS, oplevet magen til uansvarlig ledelse. Hvorledes skulle man kunne tillade sig at kalde sig en ansvarlig ledelse, og samtidigt totalt overse det personale der udgør kernen i hele firmaet.
Ledelsen bør seriøst granske deres samvittighed; overveje hvad det er der foregår, og om det de kræver, virkelig er det de ønsker at påføre det personale de har ansvaret for. Mener man det seriøst, må det være mig tilladt at komme med min helt personlige mening; så er man ikke værdig til at være leder i SAS, og bør overveje sin stilling.
SAS kræver en besparelse på ca. 20 %. Cabin crew udgør 60-70 % af de ansatte i SAS Airline Danmark, men udgør kun 5 % af SAS' totale omkostninger. Siger CAU ja til de krav SAS stiller, vil SAS således være i stand til at sænke deres omkostninger med 1 %. Næppe noget der rykker væsentligt på bundlinien. Til gengæld vil de flyvende stå tilbage med en aftale og et arbejdsmiljø, som er helt og totalt slået i stykker.
Forligsmanden har pålagt CAU, at vi ikke offentlig går i detaljer med, hvad det er, der bliver diskuteret i Forligsinstitutionen, så det vil vi, så vidt det er os muligt, afholde os fra. Følgende mener jeg dog, at vi med god samvittighed kan tillade os at informere vores medlemmer om. Der er meget langt imellem det SAS kræver, og det CAU ser som en acceptabel overenskomst. SAS ønsker at forringe vores arbejdstidssystem på alle væsentlige områder, som eksempel skal nævnes, at SAS ønsker, at vi går bort fra arbejdsmodulerne A-B-D, og overgå til et én-strenget system, et system hvor dagene ligger som i modul B, men her kommer det groteske; arbejdstiden ligger stort set som i modul D. Tænk lige over den!
Cabin crew har brug for forbedringer, ikke forringelser. Og med den bestyrelse, som sidder i CAU, er der ingen risiko for at vi kommer til at acceptere forringelser. Vi kommer til at få vores krav igennem, vi kommer ikke til at bukke under for det pres som SAS lægger på os, og vores medlemmer. Der findes ingen mulighed for at CAU kan underskrive en aftale med de krav SAS stiller. Jeg håber og tror på, at nogen højere oppe i systemet indser at den politik, som er lagt for kabinepersonalet i Danmark ikke er holdbar; at firmaet ikke kan fortsætte på den måde som de gør. SAS må ændre sin indstilling til, hvorledes de behandler deres ansatte. SAS må påtage sig sit arbejdsmiljømæssige ansvar, give os en ordentlig arbejdsplads, en rimelig overenskomst, alt i alt en rimelig og fair behandling, ellers kommer der ingen løsning.
Kommer der ikke snart andre boller på suppen, må de fagligretslige spilleregler træde i kraft, og det vil sige, at vi får en strejke.
Vil SAS ledelse ikke høre, så må de lære.
Med venlig hilsen
CAU
Verner Lundtoft Jensen
Formand
We use essential cookies to make this site work, and optional cookies to enhance your experience.