Re: FOT-rutene fra 2012, endelig resultat
Jamen selv tak.
Jeg har fulgt debatten, også på den anden tråd. Har indtil nu valgt ikke at deltage på grund af afventen på tildeling af ruter. Ingen grund til snik snak hvis det hele alligevel ikke blev til noget.
Du har ret. Hvis vores F/O virkeligt kun fik 19.000 om måneden i løn ville det være ganske vanskeligt at holde på de. Og det kan ganske rigtigt ikke betale sig på nogen områder at udskifte F/O kontinuerligt, vi skal jo bruge dem som Commanders - og det bliver de. Vi har rigtig mange yngre CMDs som har startet deres karriere i DAT - og er blevet.
DAT bliver 23 år til April. Vi har startet fra bunden med en Shorts Skyvan (ex busybee) og bygget alt op. Intet - absolut intet er blevet foræret men alt er der arbejdet hårdt for. Der har i årene været rigtigt mange piloter igennem og på vilkår som i dag synes som helt urealistiske. Mange der sidder i ledelsen i dag, var igennem DAT som første job i disse år, har været ude omkring i andre selskaber, og er vendt tilbage. De ved om nogen hvor hårdt det var - men det gik.
DAT i 2012 har hvad angår ansættelses og arbejdsvilkår at gøre intet til fælles med det DAT som vi byggede op i 90 tallet. Et DAT som stadig skaber myter og historier som ikke rigtig holder mere.
Lidt facts: En F/O i DAT har en samlet pakke der samlet set koster DAT lidt over 400.000 DKK pr år - i gennemsnit. Toppen i 2011 var DKK 531.000 og bund - ansat i maj 2011 og dermed kun få måneder i selskabet var på 311.000 - regnet om til et fuldt år.
Commanders ligger lige omkring DKK 800.000 i gennemsnit.
Oven i disse tal kommer fri telefon, sko tillæg, sundhedsforsikring, loss of license og andre små men væsentlige ting.
Håber dette besvarer dit spørgsmål.
Hvad angår aktiviteter i Bodø - så ja vi ser på alle muligheder. Vi skal ligge starte og få tingene til at fungere så ser vi på hvad vi så skal finde på.
Opstarts fristen på vores nye operation er alt alt for kort. Vi er i dag på track til en korrekt opstart men der er ikke meget rum til uforudsete ting.
En ting ligger dog fast, vi er i besiddelse af en ganske stor mængde DAT ånd. Den gør at vi kan udrette store ting på kort tid. Kald det pioner ånden fra 90´erne som vi holder fast i.
"Expect Changes" kunne være et motto for DAT folket. Dette er en "core value" i dag hvor vi i DAT/DOT fly i; Yemen, Saudi, Congo, Gabon, Equatorial Guinea, Togo, Danmark og Norge. Inden for de sidste tolv måneder i øvrigt opereret faste kontrakter de samme steder plus Maldiverne, Finland, Sverige, Frankrig, Italien, Kazakhstan, Bhutan, Indien og i øvrigt ikke ved hvor vi er i næste måned - hvem ved om ikke det er på tide at komme til Ghana igen.....