Re: SAS Outsourcer CRJene til Cimber
Greit nok, men tanken med å få ned lønnskost etc bør være relevant å diskutere i dene tråden.
Limer inn kommentar fra Sydbank;
SAS/SYDBANK: CIMBERKØB GIVER ANBEFALING ET NØK OPAD
13:02
Sydbank opjusterer anbefalingen af SAS-aktien til hold fra tidligere sælg. Det er købet af Cimber, der giver et ekstra stød til aktien, lyder det fra banken i en analyse.
- SAS kan med tiden udnytte en billigere omkostningsstruktur hos Cimber til at forbedre konkurrencekraften betragteligt, hvis SAS-ledelsen kan vinde medarbejdernes accept af projektet. Lavere brændstofomkostninger og mildere yield-miljø peger også mod bedre vilkår i 2015, forklarer Sydbank i analysen.
Med købet af Cimber opnår SAS først og fremmest adgang til en billigere produktionsplatform, lyder det videre. Her henviser Sydbank særligt til billigere overenskomster, der ifølge bankens SAS-analytiker, Jacob Pedersen, er et vigtigt modtræk til lavprisselskabernes billige kontraktansættelser.
- Der kan man så lægge en del af den trafik over, hvor man har svært ved at tjene penge i dag, blandt andet fordi nogle af konkurrenterne benytter nogle af disse finurlige kontraktansættelser. Det presser altså SAS, siger Jacob Pedersen til Ritzau.
Billigere overenskomster kan dog blive svært at sluge for medarbejderne, mener han.
SAS køber samtlige aktier i Cimber for 20 mio. svenske kr. Købet skal godkendes af konkurrencemyndighederne.
SAS-aktien letter med 4,8 pct. til 13,20 kr. på fondsbørsen i København mandag eftermiddag.
/ritzau/FINANS