Cimber Air med hovedsæde i Sønderborg har besluttet at stoppe flyvningen på ruten København-Kiev fra den 4. marts. Selskabet har siden maj sidste år fløjet på ruten én gang dagligt med et jetfly af typen Canadair, der har plads til 50 passagerer. Cimber Air begrunder beslutningen med manglende efterspørgsel som følge af den seneste tids politiske uro i Ukraine. Selskabet fremhæver også, at det har været vanskeligt at opdyrke markedet, da Danmark hverken har en ambassade eller et konsulat i Ukraine. Det har vanskeliggjort muligheden for ukrainske passagerer at opnå visum til Danmark indenfor en rimelig ekspeditionstid. De har derfor valgt andre rejsemuligheder via Tyskland, Finland eller Polen.
Kilde: www.jv.dk
Kilde: www.jv.dk