fra www.berlingske.dk
Lettiske stewardesser truer SAS-ansatte
Polske, lettiske og litauiske stewardesser står klar ved gaten parate til at overtage arbejdet fra det markant dyrere danske kabinepersonale. Det er en realistisk udvikling, men SAS har ingen aktuelle planer om lavtlønnede stewardesser, påpeger koncernchef Jørgen Lindegaard.
Stewardesser og stewarder hos SAS og andre europæiske flyselskaber trues på deres levebrød af lavtlønnede kolleger fra de tidligere østeuropæiske lande, der er blevet optaget i EU.
I den hidsige kamp for at nedbringe omkostningerne opererer flere europæiske luftfartsselskaber allerede i dag med selskaber i de nyoptagede EU-lande i Østeuropa, hvor lønniveauet er omtrent en tredjedel af niveauet i de vesteuropæiske lande. Og endnu flere selskaber arbejder med konkrete planer om at gøre brug af lavtlønnet kabinepersonale på hele eller dele af selskabets rutenet.
SAS' nordiske ærkerival, finske Finnair, har således etableret datterselskabet Aero i Estland, som tager sig af al flyvning mellem Helsinki og den estiske hovedstad Tallinn samt dele af den finske indenrigsflyvning.
»For nogle selskaber kan det volde problemer i forhold til fagforeningerne, men efter optagelsen af blandt andet Estland i EU er der ingen overordnede regler, som forhindrer det,« siger senior vicepresident hos Finnair, Christian Haglund, til Berlingske Tidende.
Foreløbig er otte fly tilknyttet Aero-selskabet.
Dermed er der taget hul på en udvikling, som andre selskaber kan blive nødt til at følge i lyset af den benhårde konkurrence i branchen.
»Selvfølgelig vil man gøre det, hvis andre også gør det. Der er selskaber, som allerede har indsat lavtlønnet personale, mens andre selskaber har planer om det. Det kommer hurtigere, end vi tror det. SAS opererer allerede i dag med selskaber, hvor lønstrukturen er markant lavere. For ledelsen kunne det være naturligt at flyve Riga-København-Lissabon frem for København-Lissabon og på den måde sætte baltiske lønninger ind på vores ruter,« siger Nicolas Fischer, formand for den suverænt største danske fagforening i SAS med 1.700 luftfartsfunktionærer.
Udover helejede datterselskaber har SAS-koncernen i dag ejerandele i blandt andet AirBaltic i Letland samt Estonian Air i Estland.