Kan virkeligt ikke se problemet med at SAS bruger dette firma. Der er ingen handelsboykot af Israel - og der er mange firmaer der handler med dette land - fuldt lovligt.
...og mon PR-værdien af denne kontrakt i virkeligheden er specielt dårligt. Jeg er sikker på at langt de fleste er ret ligeglade med det på det tidspunkt de skal bestille deres flybillet. Det ses da ihvertfald tydeligt med visse andre selskaber der fra tid til anden opfører sig mere eller mindre uanstændigt, at det ikke har indflydelse på deres pax-antal.
Nu bliver det bragt op af SV og NRK og så er der pludseligt en masse hellige der har en holdning til det, men der var sjovt nok ingen (såvidt jeg mindes) der kommenterede på det i en anden tråd for et stykke tid siden, hvor det blev nævnt at SAS havde et fly til maintenance i Israel - først nu hvor medierne bringer det op er det et hot topic.
Alle her på forum er vel mere eller mindre enige om (ihvertfald vurderet ud fra de senere års mange indlæg) at regeringernes indblanding i SAS er negativ for selskabet, så skal de vel heller ikke blande sig i hvem SAS - forøvrigt helt lovligt - handler med. Det grænser til dobbeltmoral.
Lad SAS drive forretning og politikerne drive politik - og lad være med at blande disse ting sammen. At SV og NRK er så uanstændige at gøre det synes jeg ikke retfærdiggør at alle andre også gør det. Fair nok at bringe på at man har en holdning til evt. handel med Israel, men det er dårlig stil at hænge enkeltstående firmaer ud for det - blot fordi det er hot-topic lige p.t. i medierne.
Er man utilfreds med at der ikke er en handelsboykot af Israel så er den eneste rigtige måde at påvirke dette på ved at arbejde politisk for det - og ikke ved at hænge enkeltstående firmaer ud i medierne - det er uanstændigt.