Originally posted by scandi
Er vel rimelig utenfor dette emne, men EB:
Tenker du også på at cau er innkalt til forhandlinger denne uken, svirrer tall om 400 årsverk overtallighet! :skep
http://www.cau.dk/cau/nyheder.php3?news=12
De forhandlinger der startede i mandags den 18. juli mellem SAS og CAU er stadig i gang.
Som forventet har SAS stillet krav om kraftige besparelser i vores aftaler. Desværre er vi ikke i stand til at gå i detaljer med, hvorledes kravene ser ud i detaljer. Kravene er begrundet i SAS’ svage økonomi og manglende evne til at lave indtjening. Danske CC producerer ifølge SAS’ tal 655 blocktimer/år og dette tal er stigende og ligger lige nu over det budget som SAS har lagt. Til sammenligning ligger vore piloter på cirka 550 blocktimer/år. Målet for CC er 750 blocktimer/år, hvilket en del kolleger allerede har passeret.
CAU er af den opfattelse, at de aftaler vi har, fuldt ud er dækkende for de behov SAS har for produktivitet, og en yderligere effektivisering må komme ved at SAS bliver bedre til at udnytte de gældende aftaler.
SAS ønsker at vi laver gevaldige ændringer i vores arbejdstid – fritid – løn- og pensionsforhold i forhold til de i dag gældende aftaler.
De ændringer der er foreslået til arbejdstid og fritid vil umiddelbart have den effekt, at en stor del af kollegerne vil blive overtallige, et andet ord for at der vil ske mange afskedigelser. Dette betyder samtidigt, at de kolleger der bliver tilbage skal arbejde betydeligt mere end de gør i dag.
De aftaler vi som forening har magtet at indgå gennem de sidste år omkring løn og pension har, for at sige det mildt, ikke været imponerende. Vi har med baggrund i dette ikke set det som synderligt attraktivt at vælge en løsning der udelukkende gik på yderligere forringelser af jeres økonomi.
Bestyrelsen har foreløbig ikke set sig i stand til at finde en løsning på de af SAS fremsatte krav, der ville være acceptable, at præsentere for medlemmerne.
CAU vil, uanset om vi finder en løsning eller ej, vende tilbage, således at I kan være med til at træffe den meget svære beslutning det er, for anden gang inden for meget kort tid, at skulle tage beslutning om drastiske nedskæringer.
Vi vil, så vidt det er muligt, holde jer løbende orienteret om udviklingen i forhandlingerne.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen