Passagerafgiften fjernes, når brændstofafgift kommer

Guest

ScanFlyer Gold
Passagerafgiften fjernes, når brændstofafgift kommer

fra www.standby.dk

Trafikminister: Passagerafgiften fjernes

Trafikminister Flemming Hansen stillede i dag luftfarten i udsigt, at den omstridte passagerafgift i danske lufthavne vil blive fjernet. Afgiften, der indbringer statskassen omkring 500 mio. kr. årligt bliver dog først afskaffet, når flybrændstof bliver afgiftsbelagt, hvilket – ifølge trafikministeren – formentlig vil ske ”om nogle år”. Flemming Hansen understregede på dagens møde, at regeringens øverste prioritet fortsat er at nedsætte skatten på arbejde: ”Jeg vil derfor ikke skabe falske forhåbninger” sagde ministeren, som dog tilføjede, at spørgsmålet om passagerafgiftens fremtid hænger nøje sammen med den sandsynlige indførelse af en afgift på flybrændstof.

Luftfartsbranchen har, med lufthavnene i spidsen, længe argumenteret for, at den omstridte passagerafgift på 75 kr. er urimelig, og at bl.a. Københavns Lufthavne A/S taber konkurrencekraft som følge af passagerafgiften.



Forelagt de udtalelserne fra trafikministeren siger adm. direktør Tom Clausen, MyTravel Airways:

- Det er da en god idé at fjerne passagerafgiften, som jo hæmmer konkurrencen mellem danske og udenlandske lufthavne, og som også betyder en urimelig forskelsbehandling af flyselskaberne. Men det er til gengæld en dårlig idé, blot at flytte afgiften over på brændstoffet.

Sådan en miljøafgift vil ramme flyselskaberne skævt af flere grunde. Dels vil de rejsende på lange ruter blive ramt hårdere end rejsende på korte ruter, dels er der jo forskel på brændstofforbruget i f.eks. vores Airbus A330, som medtager op til 408 passagerer, og så et andet selskabs, som måske kun medbringer 260 passagerer. Jeg synes hellere man skulle præmiere de flyselskaber, der er gode til at fylde deres fly helt op; Det er det mest gavnlige for miljøet” siger Tom Clausen.

Han tilføjer, at han også mener at en miljøafgift på flybrændstof vil blive vanskelig at administrere: ”Man kan måske forestille sig, at flyselskaberne bliver lidt mere nøjeregnende med hvor og hvordan de tanker. De fleste ruter på to timer eller mindre vil f.eks. kunne tanke andre steder end i Danmark” forklarer MyTravel Airways’ direktør.


__________________

Lyder som en fin ide at bytte de to afgifter ud med hinanden.
MYT argument holder ikke, selvom de skal betale det samme i brændstof afgift for en airbus med 400 sæder som andre skal for samme fly med 200 sæder, bliver effekten pr pax væsentlig forskellig.
:naughty:
 
Replying to Topic 'Passagerafgiften fjernes, når brændstofafgift kommer'

Lyder som en fin ide at der overhovedet IKKE bør være nogen afgift!!!! Hverken pr. afrejsende pax. eller på brændstoffet....

Og hvorfor er det lige at DSB ikke betaler en pax. afgift pr. passager - det burde vel være rimeligt nok set i forhold til luftfartbranchen.
 
Replying to Topic 'Passagerafgiften fjernes, når brændstofafgift kommer'

Her i "den siste sovjetstat" hadde vi en stund en seteavgift på fly som gikk rett i lomma på NSB...

Tror og håper at den er fjernet nå, mener den forsvant for noen år tilbake.
 
Replying to Topic 'Passagerafgiften fjernes, når brændstofafgift kommer'

Vi er vel det eneste landet i verden som også har en egen blomsterskatt... Blomster er 3-4 ganger så dyrt i Norge som i de andre skandinaviske landene...
 
Back
Top