Nu bliver det for dumt...
At tro at SAS diskvalificerer ledere fordi de er norske er direkte dumt. Uanset hvordan SAS er blevet drevet tidligere og for den sags skyld nu, så skal I ikke bilde mig ind, at de har ladet nationalitet være ansættelseskriteriet når så vigtige poster skal besættes. SAS skal drives professionelt og her kræves de mest kvaliferede ledere - uanset nationalitet.
Uanset hvad man mener om SAS, så bliver det dumt at pålægge ledelsen sådanne holdninger - uden at have nogen som helst konkret at holde det op på.
Vil give LN-MOW ret - det kan ikke tjene andet formål end "feeding the monster" at komme med sådanne påstande. Alternativt kan jeg ikke læse det på anden vis end at det enten drejer sig om et mindreværdskompleks eller er et forsøg på at skabe debat/splid unødigt.
Det er sådanne ting, der desværre er med til at trække dette forums kvalitets niveau ned. Desværre har der været flere og flere af sådanne episoder på det seneste og jeg håber vi kan få tonen og kvaliteten på indlæg hævet igen - i stedet for at alle tråde ender med en landskamp eller DY vs SK diskutioner... Det gavner ingen og som nævnt før, så trækker det blot forummet i en kedelig retning.
Fair nok at have holdninger og sine egne preferencer mht. produkter, flyselskab m.v. - men lad det være en opfordring til alle (mig selv inklusive) at forholde sig lidt objektivt til branchen og de forskellige flyselskaber - for ellers mister dette forum sin værdi.
Personlig har jeg været langt mindre aktiv her på det sidste - alene af ovennævnte grunde - og det ærger mig og jeg synes også at kunne se på de øvrige indlæg her (eller mangel på saglige indlæg) at jeg ikke er alene om at have det sådan.
Vi er vel alle interesseret i at dette forum er på et højt sagligt og fagligt niveau, så lad os komme back to topic og undlade disse landskampe og DY vs SK tråde. Hvis ikke det sker, så frygter jeg at mange af de gode bidragsydere her stille og roligt falder fra - og det ville være yderst kedeligt for os alle.
Vi har vel alle en interesse i at skandinavisk luftfart er så stærk som muligt - uanset m det er SK, DY, IQ eller nogle helt fjerne der er medvirkende til det. Hvis det så ovenikøbet er en kombination af alle disse, så er det nok i virkeligheden den bedste situation for alle - uanset om man er SK, DY eller FR-fan.
Lad os så komme back to topic og få hævet niveauet til noget der er voksne mennesker værdigt.