DAT fløy for Det Hvite Hus
http://www.check-in.dk/dansk-flyselskab-paa-opgave-for-det-hvide-hus#.VbqgrvntmkoTidligere på ugen kom selskabets ejer og administrerende direktør Jesper Rungholm hjem fra en "special mission" i Afrika. Kunden var ingen ringere end Det Hvide Hus i Washington D.C. booket gennem Air Partner, der også var broker på Coca Cola turen.
DAT´s store MD87-fly (OY-JRU) blev ombygget til en VIP-konfiguration med 83 sæder, hvoraf de 68 er Business Class. Herefter fløj Jesper Rungholm og hans besætning fra Billund til Frankfurt den 23. juli for at hente en række amerikanske udenrigskorrespondenter, personale fra Det Hvide Hus samt et større antal Secret Service-agenter.
Flyveturen til Nairobi foregik med fuel-stop i Luxor, og ved ankomsten til Nairobi sluttede DAT-flyet sig til det samlede hold, der bestod af Air Force One, US Air Force C5, tre C17-fly samt et Boeing 757 og et Boeing 737-fly.
Af sikkerhedsmæssige årsager, blev flyet flyttet til Dar es Salaam i Tanzania de følgende to dage. Det samme var tilfældet med de øvrige fly i følget.
"Der var stillet krav om, at vi havde vores egen vagt med på turen. Vi lejede i et dansk sikkerhedsfirma en medarbejder, der har en fortid som jægersoldat. Han fik til opgave at stå vagt ved flyet, mens det stod på jorden," fortæller Jesper Rungholm til CHECK-IN.dk
![]()