Replying to Topic 'SAS-piloter stevner ledelsen'
1-0 til SAS over piloter
SAS vandt i dag en vigtig sejer i Arbetsdomstolen i Sverige. Piloternes talsmand indrømmede, at strejken i Kastrup i januar i år var en ulovlig arbejdsnedlæggelse og gik med til at betale erstatning.
Strejken kostede ifølge SAS omkring 200 mio. kr. og ramte 70.000 passagerer da de 270 piloter nedlagde arbejdet i tre dage.
SAS står fast på, at hver enkelt pilot skal bøde 10.000 kr. Som repræsentant for SAS argumenterede jurist Pia Schöldström med at piloterne "virkelig satte SAS i en kattepine, det var en ekstrem situation for selskabet."
Nogle af piloterne i Dansk Pilotforening siger dog, at de slet ikke strejkede. De nedlagde arbejdet, fordi de ikke følte sig flyveduelige.
Dermed påberåber de sig en international sikkerhedsbestemmelse som siger, at en pilot som føler sig "unfit for flight" ikke skal flyve.
"En del sad og drak kaffe, andre har afgivet acceptable forklaringer," meddeler SAS, der derfor har fjernet omkring 20 navne fra erstatningslisten.
SAS skrev til Arbetsdomstolen, at henvisningen til flyveduelighed gælder sygdom, svaghed, overanstrengelse, søvnløshed og påvirkning af medicin. Derfor hang det ikke sammen at nogle piloter erklærede sig "unfit for flight" tre dage i træk.
I fredags indgik SAS en 1-årig overenskomst med piloterne.
http://www.borsen.dk/650.89129