Og
denne på samme sted.
Take Off - Daily
South African Airways dropper jumbojets for at spare milliarder
South African Airways står foran en omfattende omstrukturering og milliardbesparelser. Star Alliance-medlemmet vil indstille flyvningerne med sine Boeing 747’ere, fyre 30 % af sin administration og opdele selskabet i syv datterselskaber.
Det sker alt sammen for at få selskabet til igen at give overskud, siger SAA’s koncernchef, Khaya Ngqula. Han sagde ved sin tiltrædelse, at hans turnaround af selskabet ikke ville tage hensyn til nogen “hellige køer,” skriver ATWonline.com på baggrund af oplysninger fra South African Airways.
Koncernchefen forventer at SAA kan give overskud indenfor halvandet år. ”Men for at det kan lade sig gøre at vi nødt til at efterse samtlige vores forretningsområder,” siger han.
Sparemålet for SAA er næsten 400 mio. dollars, 2,2 milliarder kr.
Som led i planen parkerer sydafrikanerne deres seks Boeing 747-400 og skærer ned på ambitionerne om at flyve langruter. Bl.a. lukkes ruten til Paris senere i år.
I stedet vil South African Airways koncentrere sig mere om at flyve indenrigs i Sydafrika og indenfor Afrika.
”70 % af udenlandske turister til Sydafrika kommer fra lande i Afrika,” siger Ngqula som begrundelse for den øgede satsning på afrikanske ruter. SAA vil derfor lave flere alliancer med andre afrikanske flyselskaber.
Endelig opdeles SAA i syv uafhængige datterselskaber – og der fjernes i første omgang 150 job på ledelsesniveau. SAA har tidligere luftet planer om at komme af med 1.000 medarbejdere i administrationen.