Kina bygger 44 nye lufthavne
Kinas boomende økonomi betyder, at staten nu vil bruge 110 mia. kroner på lufthavne.
Kina planlægger at bruge 17,4 mia. dollar, ca. 110 mia. kr., over de næste fem år på landets lufthavne, da den boomende økonomi har skabt et behov for mere luftfart.
Landets fly-flåde vurderes at stige fra de nuværende 863 til 1.580 i 2010. Og frem til 2020 vil dette tal accelerere til 4.000 kommercielle fly.
Lufthavnene ved Beijing, Shanghai og Guanghou skal udvides, så de forstat kan fastholde deres centrale rolle for passagerer og fragt i landet, skriver BBC.
Og samtidig skal der bygges hele 44 nye lufthavne inden 2010. I 2010 forventer Kina at have omkring 186 lufthavne - i forhold til de nuværende 142.
Sidste år rejste 138 mio. passagerer med kinesiske luftfartsselskaber, en stigning på 15,5 pct. i forhold til året før. Tallet på fragt-siden steg med 13,8 pct. i 2005.
Ifølge de kinesiske luftfartsmyndigheder vil denne udvikling fortsætte til 2010, og mellem 2010 og 2020 vil den årlige vækst sløje lidt af - men stadig ligge på omkring 11 pct.
Kilde: berlingske.dk