Rejseanmeldelse:
Endelig kom dagen hvor 16 dages ferie til staterne kunne begynde. Vi har tidligere været i USA, hhv. San Francisco L.A, og Las Vegas, samt New York og Boston, gik denne tur til Seattle, Vancouver og San Francisco. Billetterne blev spontant købt hos United og af en pris på 20.000 kr. var dette et røverkøb..
Rejsen bød på adskillige oplevelser, fra besøg på fly museet i Seattle, Boeing Tur hos Boeing i Seattle, Vancourver og Craeter Lakes.
Første del af rejsen bestod af to Air Canada flyvninger. Det var første gang, jeg prøvede Boeings Dreamliner.
Efter velankomst til CPH med toget gik turen til indtjekning. Selvfølgelig gik systemet ned og det tog noget tid. Dernæst kurs mod SAS lounge.
AC883
CPH-YYZ
12:15. (Forsinket til 13)
B789
C-FNOI.
Pax load på 250.
Dagens individ blev leveret til Air Canada d. 21 December 2015, og er den forlænget version af Dreamlineren. Faktisk er leveringen af B789 til Air Canada gået meget hurtigt, da de har fået leveret op til 13 B789 på blot 9 måneder. En meget hurtig leverance af fly, der gør leverancen til Emirates til en parentes. Air Canada har valgt at indrette deres B789 med 30 i C, 21 i Y+ og 247 i Y. Vi valgte til rejsen sæderne 1G og 1K.
Fra CPH og deres nye afdeling.
Dagens flyvning var opsat fra Gate C33, og der var 250 Pax med flyet. Desværre blev afgangen forsinket på ubestemt tid, da medarbejderne i Ground Handling valgte at nedlægge arbejdet. Da mange af os havde en videreforbindelse fra Toronto var dette meget bekymrende med US Pre Clearance taget i betragtning. En bekymring der senere skulle vise sig at være uden indhold. Heldigvis varede arbejdsnedlæggelsen ikke lang tid, og boarding begyndte raskt ca. 30 min efter normal afgangstid. Vi blev budt velkommen af et par meget unge crew members, lige kommet ud af Crew skolen, og som nævnt kunne være på min alder, 22 år. Det positive med unge ansatte i kabinen er engagement, men det har også en del mangler(mere info senere). Vi fandt vores pladser som var 1G og 1K. Pga. en kaotisk boarding fik jeg ikke taget billede af hele Business kabinen, så billedet under er et præsentationsbillede. Der var ca. 80 % belæg i business.
Stewarden kom hurtig rundt med Pre-drinks men pga. forsinkelsen var der ingen champagne, så startede med Appelsin Juice. Air Canadas business sæde er skråt og man skal bruge lidt tid på at vænne sig til at side skråt. Sædet er 100 % flat bed og har en udmærket komfort. TV skærmen er dog det bedste med stor skærm og god HD kvalitet. Pga. forsinkelsen var der i dag ingen dug på bordet. Ligeledes glemte ”crewet” også at udlevere flights kits, eller hvertfald at informerer om den manglende kit.
Delta til JFK ved siden af.
Vi kom raskt i luften og begyndte kursen mod Toronto med en estimeret flyvetid på 8 timer. Pre-drinks begyndte og jeg gik efter G&T. Nødderne var desværre elendige og næsten uspiselige, selvom de bliver rost til skyerne hos SAJBLUE i hans report
https://forum.flyprat.no/showthread.php?t=138641. Måske er det mig, der er kræsen
Jeg fik desværre ikke et billede af Menukortet til dagens flyvning, men det stortset identisk med SAJBLUEs flyvning nogle dage tidligere og har derfor kopiret hans billede
Eneste forskel var forretten som på denne flyvning bestod af Helleflynde(Halibut).
Forretten var ganske god og særdeles friskt. Bemærk at pga. forsinkelsen var der ingen dug på bordet og ikke mig der har bortført den
Valgte bøf til hovedretten. Den havde en udmærket smag, men bestemt ikke pensionist mad da den var meget tør og sej. Tilbehøret var okay, men heller ikke den store gastronomi. Som det også var tilfældet under serveringen af forretten sejlede crewet også her. Der var ingen personaleledelse og hvert crew medlem var meget forvirret. Selve serveringen af desserten var ingen undtagelse. Den glemte crewet simpelthen. Ingen så IS og Belgisk Chokolade som desserten jf. menukortet ellers bød på.
Heldigvis blev serveringen overstået og jeg lagde mig tilrette for at se film. Air Canada har et stærkt udvalg af film og jeg valgte James Bond. Ellers bestod resten af turen af hvile. Sædekomforten er ok, men sædet er meget smalt hvad angår fødderne, ellers kan man som 187 cm høj ligge helt strukket ud.
Vi landede 30 min efter rutetid og taxiede til gate. I Toronto skulle vi i gennem US preclearence og med en forsinkelse fra CPH, kunne det være en udfordring med den videre forbindelse i mente. Eller nej, det var det ikke, da vores flyvning til Seattle var blevet ændret end først antaget. Den forrige afgangstid var kl. 17, da vi bestilte den, var nu 18.55, så vi havde ca. 4 timer i Toronto.
En stor fordel ved at skifte fly i Toronto er US preclearance, hvor man kan bruge ventetiden på at gå i gennem i Immigrationen til USA. Ulempen er selvfølgelig flyforsinkelser, men dem som måtte være i tidspres bliver eskorteret fordi køen og hurtig gennem preclearance. Med US preclearance slipper man for de ofte lange ventetider, der er i amerikanske lufthavne, desuden er der også det faktum at de udstationeret amerikanske betjente ofte er unge og engageret sammenlignet med deres ældre kollegaer, der har tjansen som US border officer i de amerikanske lufthavne.
Afstanden fra den intl terminal til US preclearance er meget kor og ved US preclearance skal man gennem endnu et sikkerhedstjek. Det er derfor meget vigtigt, at de forseglede poser fra Tax Free forbliver uåbnet. Ventetiden var ca. 20 min. Vil sige, at man skal afsætte ca. 40 min fra landing og til afslutning af immigration. Efter immigrationen fandt vi vej til Air Canadas lounge. Meget gennemsnitlig lounge som der ikke kan råbes hurra for.
Næste flyvning var til Seattle og med opsat rutetid til 18:55 med desværre al for sen ankomst i Seattle kl. 21.15, når tidsforskellen tages i mente.
Individet for vores flyvning til Seattle er C-FHKP, en embraer ERJ-190 leveret til Air Canada i 2006.
Flyveren bar præg af at have nogle år på bagen og var meget amerikansk. Vi kom afsted efter tidstabellen og flyet var hel fyldt.
