Abu Dhabi-baserede Etihad Airways fortsætter sit regionale samarbejde i Europa. For nu oprettes Etihad Regional, som i dag hedder Darwin Airline, og er baseret i Zürich.
I modsætning til sine to største mellemøstlige konkurrenter, Emirates og Qatar, har Etihad en strategi om at opbygge et samarbejdsnet med mindre selskaber i blandt andet Europa, som kan øge selskabets "lettere adgang" til mindre men væsentlige destinationer, som ikke passer til selskabets wide-body-fly.
Etihad flyver i dag på Geneve. Den nye rute fra Abu Dhabi vil benytte et fly af typen A-330-300 med tre klasser.
Etihad Regional vil tilbyde ruter fra Zürich til Firenze, Graz, Linz, Lyon, Turino, Lugano, Verona og Geneve.
Erihad ejer i dag blandt andet 30 procent af Air Berlin.
"Vi kigger på regionale selskaber, som kan indgå i vores strategi", sagde topchefen topchefen, James Hogan, i et interview i forbindelse med Dubai Airshow.
"Vi lægger vægt på at selskaberne lever op til vore høje krav til sikkerhed og ledelse, og vil ikke blande os i den daglige ledelse", tilføjer han.