Pressemeddelelsen:
SAS og Jet Time har underskrevet et Letter of Intent med henblik på at indgå en
aftale om at wet lease fire fabriksnye ATR72-600. Ambitionen er at indgå en
snarlig aftale for 36 måneder, så de nye fly kan blive sat ind på ruter fra
København og Stockholm i
SAS vinterprogram 2013-14 og sommerprogrammet 2014.
- Jeg er meget glad for, at
SAS og Jet Time har underskrevet en
hensigtserklæring. En aftale vil give os yderligere fleksibilitet i vores
flyflåde, og sikre at vi kan tilrettelægge vores regionale produktion endnu mere
optimalt. Jeg ser derfor frem til, at vi efter planen kan byde vores kunder
velkommen ombord på de helt nye og meget komfortable fly til vinter, siger
Flemming Jensen, operativ chef
SAS.
- Vi er utroligt glade for den tillid,
SAS viser Jet Time, og vi glæder
os meget til at kunne bidrage til udviklingen af
SAS regionale netværk. Vi ser
frem til at kunne løse de spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der ligger
foran os. Vi vil selvfølgelig gøres vores yderste for, at samarbejdet kan blive
en succes for alle parter og ikke mindst til gavn for de mange passagerer, Klaus
Ren,
CEO på Jet Time.
De fire nye ATR72-600 har hver plads til 72 passagerer, og vil blive sat ind på
ruter til og fra København og Stockholm i
SAS vinterprogram 2013-14 og
sommerprogrammet 2014.
Samtidig fortsætter
SAS sit wet lease-samarbejde med Cimber og Braathens
Regional.
- Vi har fortsat et godt og tæt samarbejde med Cimber og Braathens, der
fungerer til alles tilfredshed. Hensigtserklæringen med Jet Time får ikke
umiddelbart konsekvenser for det samarbejde, siger Flemming Jensen.