Til New York på LH Premium Economy
I begyndelsen af marts fik jeg lyst til en week-endtur til New York! De mange ’helgetursgalninge ’ på dette forum satte åbenbart
nogle tanker i gang! Der er bare et lille problem: Jeg er statusløs, en kasteløs i luftfartens hierarki! Jeg har ingen point, ingen
miles, intet kort af ædel metal! Det er bare at betale ved kasse nr. 1 for den klasse, jeg vil flyve på! Mine chancer for at blive
ramt af en meteor er sandsynligvis større end chancen for blive opgradet til en klasse over den, jeg har betalt for!
Som der står i den gode bog: ”Salige er de, som har bonuspoeng, for business class er deres!”.
Digression: Som tidligere luftfartsansat har jeg rejst ca. 20 long haul ture. I monopolernes tid var markedet var ikke så presset
som i dag, og det var stolerækkerne heller ikke! Hvis flyet ikke var fuldbooket, kunne man være heldig at erobre en række med
tre sæder, så man kunne slå armlænene op og lave en flatbed.Alt foregik i economy, men en gang blev jeg opgradet til (old school)
business og en anden gang til first (det eneste jeg husker er, at jeg fik en Dry Martini før maden, faldt i en dødlignende søvn og
måtte vækkes under indflyvningen!) .Som ’almindelig’ passager har jeg i nyere tid kun fløjet to long haul rejser. Jeg bemærkede
en ændring til det værre med både sæder, benplads og service, og efter en hvileløs 11 timers flyvning fra LAX til AMS på
et midtersæde i en proppet KLM 747 indså jeg, at jeg er blevet for gammel til at blive foldet sammen tre gange, så jeg kan skrues
ned i et sæde bagerst i Boeingen! Digression slut (næsten)
NYC! I sparebøssen var der til Premium/Plus på udturen og til business på hjemturen. Men, da det kom til stykket, kunne jeg
ikke få mig selv til at betale for business på hjemturen. For hvor meget får man egentlig sovet på en 6 – 7 timers flyvning, når
man også skal have en drink og et måltid mad? Nej, for min del er pengene til en flatbed nok bedre brugt på en længere flyvning,
så jeg satsede i stedet på premium economy/Plus begge veje!
Egentlig ville jeg helst flyve SK, fordi jeg er skandinavisk inklineret og fordi det er en gammel arbejdsgiver! Jeg skelede også til
DY og LH, bare for en ordens skyld! FI blev end ikke overvejet, for jeg orker ikke skifte fly, når jeg først har fået indrettet mig!
Jeg ville gerne flyve DY, men da jeg skulle hjem til en bestemt dato, turde jeg ikke risikere at blive Kjosfast i NYC, for til sidst
at blive reddet ud af en portugisisk plimsoller!
SAS var desværre de dyreste, DKK 17000, så mine øjne faldt på naboerne mod syd! Jeg var da også nysgerrig efter at prøve
A380 på udrejsen, og da hjemrejsen var med en B748, blev al tvivl fejet til side! Desuden kunne jeg flyve fra BLL, og det giver
en yderligere besparelse på transport og parkering.
Først da billetten var booket, fandt jeg ud af, at SAS tilbød en lignende non-refundable, non-changeable billet, dog DKK 2000
dyrere end LH. Det havde jeg gerne betalt, men da var LH-fælden klappet i!
(fortsættelse følger, skal have læst nogle billeder ind!)
I begyndelsen af marts fik jeg lyst til en week-endtur til New York! De mange ’helgetursgalninge ’ på dette forum satte åbenbart
nogle tanker i gang! Der er bare et lille problem: Jeg er statusløs, en kasteløs i luftfartens hierarki! Jeg har ingen point, ingen
miles, intet kort af ædel metal! Det er bare at betale ved kasse nr. 1 for den klasse, jeg vil flyve på! Mine chancer for at blive
ramt af en meteor er sandsynligvis større end chancen for blive opgradet til en klasse over den, jeg har betalt for!
Som der står i den gode bog: ”Salige er de, som har bonuspoeng, for business class er deres!”.
Digression: Som tidligere luftfartsansat har jeg rejst ca. 20 long haul ture. I monopolernes tid var markedet var ikke så presset
som i dag, og det var stolerækkerne heller ikke! Hvis flyet ikke var fuldbooket, kunne man være heldig at erobre en række med
tre sæder, så man kunne slå armlænene op og lave en flatbed.Alt foregik i economy, men en gang blev jeg opgradet til (old school)
business og en anden gang til first (det eneste jeg husker er, at jeg fik en Dry Martini før maden, faldt i en dødlignende søvn og
måtte vækkes under indflyvningen!) .Som ’almindelig’ passager har jeg i nyere tid kun fløjet to long haul rejser. Jeg bemærkede
en ændring til det værre med både sæder, benplads og service, og efter en hvileløs 11 timers flyvning fra LAX til AMS på
et midtersæde i en proppet KLM 747 indså jeg, at jeg er blevet for gammel til at blive foldet sammen tre gange, så jeg kan skrues
ned i et sæde bagerst i Boeingen! Digression slut (næsten)
NYC! I sparebøssen var der til Premium/Plus på udturen og til business på hjemturen. Men, da det kom til stykket, kunne jeg
ikke få mig selv til at betale for business på hjemturen. For hvor meget får man egentlig sovet på en 6 – 7 timers flyvning, når
man også skal have en drink og et måltid mad? Nej, for min del er pengene til en flatbed nok bedre brugt på en længere flyvning,
så jeg satsede i stedet på premium economy/Plus begge veje!
Egentlig ville jeg helst flyve SK, fordi jeg er skandinavisk inklineret og fordi det er en gammel arbejdsgiver! Jeg skelede også til
DY og LH, bare for en ordens skyld! FI blev end ikke overvejet, for jeg orker ikke skifte fly, når jeg først har fået indrettet mig!
Jeg ville gerne flyve DY, men da jeg skulle hjem til en bestemt dato, turde jeg ikke risikere at blive Kjosfast i NYC, for til sidst
at blive reddet ud af en portugisisk plimsoller!
SAS var desværre de dyreste, DKK 17000, så mine øjne faldt på naboerne mod syd! Jeg var da også nysgerrig efter at prøve
A380 på udrejsen, og da hjemrejsen var med en B748, blev al tvivl fejet til side! Desuden kunne jeg flyve fra BLL, og det giver
en yderligere besparelse på transport og parkering.
Først da billetten var booket, fandt jeg ud af, at SAS tilbød en lignende non-refundable, non-changeable billet, dog DKK 2000
dyrere end LH. Det havde jeg gerne betalt, men da var LH-fælden klappet i!
(fortsættelse følger, skal have læst nogle billeder ind!)
Last edited:
