Re: Mats Jansson på vej ud?
Svårt att bli omtyckt när du tvingas hålla i yxan. Stålbadet som SAS genomgår är ju helt nödvändigt för att flygbolaget ska ha någon framtid. Men det är förstås så att kommer aldrig vändningen för SAS är det till syvende och sist VD:n som får ta konsekvenserna.
Selv kedelige beslutninger kan godt blive taget positivt imod, hvis man er klar over baggrunden og nødvendigheden i dem. men det stiller store krav til ledelsens kommunikationsevner.
Jeg tror alle i SAS har forståelse for at der skal spares og at der også skal skæres ned på de fleste områder - hvilket unægteligt vil medføre fyringer og lønnedgange og/eller mere arbejdstid/effektivitet. Det har jeg faktisk ikke hørt nogen være uenige i. Tværtimod er de meldinger jeg har hørt, at medarbejderne er yderst villige til at nå nogle holdbare løsninger, der kan give ro på arbejdspladsen og ikke mindst tro på fremtiden. Men jeg forstår også godt at de ikke vil være med til at give en masse, hvis de ikke kan se at dette er i udsigt.
Jeg tror man undervurderer medarbejdernes trivsel meget - og her tænker jeg ikke på løn og arbejdstid, men helt simple ting som at få ro til at gøre sit arbejde og ikke mindst tro på ledelsens evner til at føre virksomheden ud af krisen.
Sådanne nedskæringsrunder kan man gøre mere eller mindre elegant og hvis man gør det elegant, så kan det faktisk lykkes at få medarbejdernes opbakning til at gennemføre sådanne planer. Dette opnår man dog ikke ved at undgå dialog med medarbejderne og være usynlig for "manden på gulvet". Man opnår det heller ikke ved at komme med diktater mht. lønnedgang og arbejdstid m.v.
Det kræver dialog og forhandling og ikke mindst forståelse for medarbejdernes situation, hvilket jeg har svært ved at se SAS-ledelsen forsøge sig på. SAS er ikke bedre end de medarbejdere der møder kunderne og hvis de ikke trives så går det ud over SAS produkt-kvalitet - længere er den ikke.
Desuden er en vigtig ting synlighed. Når en virksomhed er i krise, så er det vigtigt for medarbejderne at deres ledere er synlige og tør tage action på problemerne - og ikke mindst fremstå troværdige og beslutningsdygtige overfor medarbejderne.
Mats har lavet en kæmpe fodfejl ved at starte med at melde ud at nu skulle der være en ny kultur, hvor dialog var det vigtigste element. Når man så efterfølgende ser ham agere stik modsat, så bliver det utroværdigt og medarbejderne mister respekten samt tiltroen til at han rent faktisk kan leve op til sine løfter. Mats' udtalelser blev faktisk taget rigtig godt imod af medarbejderne, men de er blevet meget skuffende sidenhen, da det har vist sig at han ikke har fuldt dem selv.
Tag f.eks hans udtalelser på TV4 om at man ville lade de "billigere" svenskere flyve flyene hvis danskerne ikke makkede ret. Det er jo direkte dumt at sige sådan noget - uanset om han mener det eller ej. Management-by-fear virker sjældent godt. Sådanne udtalelser skal ikke serveres i pressen, men kommunikeres sagligt og fagligt direkte til medarbejderne i en to-vejs forhandling.
I den situation SAS er i, så er det også meget vigtig at ledelsen er synlig for medarbejderne. F.eks. med helt simple ting, som en gang i mellem at gå sig en tur og tale med medarbejderne på gulvet. Noget som Carlsson var verdensmester i og det er ikke uden grund at han stadig huskes positivt blandt de medarbejdere der var ansat i hans tid. Noget jeg har svært ved at tro Mats vil blive. Prøv f.eks. at spørg i CPH hvor mange der rent faktisk har set eller mødt ham. Ikke at SAS skal tilbage til Janne-tiden, men det er jo ikke forbudt at lære nogle af de positive ting, som er sket i SAS tidligere.
Ingen tvivl om at det er en stor opgave han har med at få rettet SAS op, men de vilkår var kendt da han fik jobbet.
I en krise er det allervigtigste at man har den rette korpsånd og det ser jeg ikke ledelsen bidrage til p.t. - desværre. Tværtimod, så tror jeg mange opfatter ledelsen diktere og i nogle tilfælde direkte modarbejde medarbejderne - og det er ikke god ledelse...
Når medarbejdere bliver bedt om at gå ned i løn og op i arbejdstid og de så samtidig ser at virksomheden ikke engang tilnærmelsesvis udnytter den arbejdstid de allerede har til rådighed, så kan jeg godt forstå at de ikke har tro på at endnu dårlige vilkår skulle hjælpe på det.
Min opfattelse er at medarbejderne generelt meget gerne vil være med at få SAS rettet op. Faktisk, så elsker de fleste deres arbejdsplads og kolleger - for ikke at tale om at jobbet er en del af deres liv og livsstil. Når man så oplever at ledelsen ikke tager dette alvorligt er det svært at have tiltro til dem.
SAS er en service-virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel er et af de allervigtigste parametre. hvis medarbejdere er tilfredse, så vil man også se at kunderne er det. Når ledelsen gang på gang beskylder navngivne medarbejder grupper for ikke at ville være med til at redde SAS, selvom de allerede er gået betydeligt ned i arbejdstid og løn, så mister de motivationen og troen på fremtiden. Ledelsens meldinger sætter også spor direkte hos kunderne, der så kommer med kommentarer til personalet når de rejser. Sådanne ting tærer på personalet og så har man den negative spiral og dominoeffekt.
Denne ledelsesform er ikke 2010-værdig...