JELSC
ScanFlyer Silver
Hvem er død?
Er på vej til en 4 dages spotter tur til LAX og PHX
Dette er del 1:
Rute: ARN-LAX
Fly: SK939 – Airbus A330-300 LN-RKT
Dato: 16/3/2018
Business class: 2H
Rejsen startede med to korte hop: Billund-København med en estisk ATR der fløj for SAS, den var som små korte danske rejse er: Noget der skal overstås. Den blev efterfulgt af et hop til Arlanda med en ny A320-NEO, et meget stille, men snavset fly – der gjorde ”saml-selv-morgenmaden-i-boks” til en noget uhygiejnisk affære, da stewarden insisterede på at lægge brødet på det meget nussede – for nu at sige det pænt -bord.
Ankommet til Arlanda fik jeg dagens motion – der er pænt langt at gå til gate F58 hvor flyet til Los Angeles afgik fra.
På vejen til gaten skal man til et besynderligt krydsforhør som SAS insisterer på skal foregå på svært forståeligt svensk, selvom der svares på engelsk.
Fremme i gate området er flyet tydeligvis forsinket – ved den oprindelige afgangstid var boarding ikke påbegyndt, men der er ingen annonceringer om forsinkelsen. Total stilhed fra SAS personalet. Boarding sker endelig ca ti minutter efter ordinær afgangstid med ordentlig priority boarding.
Delay besked kommer dog via SAS appen efter boardning!
Ombord er det første der slår mig: ”Hvem er død?” – kabinen er mørk, ikke bare på grund af manglende lys, men også fordi decoren i kabinen er meget meget mørk. Man føler sig hensat til åbningsscenen i ”Broen sæson 4”. Den mørke triste linie er gennemført – også aminity posen er begravelssort.
Det skal siges, at de nye sæder på SAS business class er meget behagelige – det er de samme som Etihad har på deres business class på deres 787, men igen farvevalget gør, at man sidder med fornemmelsen af at være i december i polarvinteren.
Hvad skete der med let lyst skandinavisk design? Døde det med Nordisk Noir?
Bortset fra det triste farvevalg, er selve hardware ombord ganske godt – det er jo også et nyt fly. En fiks detalje er, at der er vindue på den balsal – der er flyets toilet.
Er man til vinduessæder er det med at vælge rigtigt. Sæderne er placeret 1-2-1, men kun de lige nummererede vinduessæder er rigtige vinduessæder. De ulige er så langt fra vinduet, at de reelt er gangpladser, men de er komfortable.
Der serveres drikke før afgang – champagne, juice eller vand - samt (brand)varme klude, og menuer dels ud. Det er påfaldende, at man ikke kan få internationale mærker i alkohol (udover Carlsberg) ombord – der serveres udelukkende skandinaviske no-name mærker.
I forhold til andre selskabers business klasse er menuen virkelig uinspirerede – fake ”kaviar” og kylling med mos lader til at være toppen-af-poppen. Er Skandinavisk madlaving ikke nået længere, eller døde kreativiteten på vej op gennem skyerne?
Inden uddeling af dejligt varme nødder/mandler har halvdelen af crew klædt sig ud i look-a-like kokkeuniformer – but why? Det skaber høje forventninger – som det senere skal vise sig, bestemt ikke indfries.
Den norske no-name gin smager ok – og serveres tilpas stærk – men det er lidt ”take it or leave it”, for dåsen med resterne af tonic følger ikke med!
Her er det så, det vil være perfekt, at kunne logge på det wifi der er med i prisen på C-klasse– logon siden virker bare ikke! Ideen med wifi inkluderet i prisen er super god, og i teorien er det perfekt at kunne arbejde online i 35000fod mens man sipper champagne og spiser kylling med mos – men det blev ved tanken! Retfærdigvis skal det siges at 5 timer inde i flyvningen lykkedes det for Johanna at skaffe forbindelse ved hjælp en hemmelig voucher! DOg ikke med så stærk forbindelse, at der kan uploades billeder - de må komme senere.
Der er et ok udvalg af film ombord på de store skærme, men musik udvalget er ringe – det er ikke til at se hvad man får på sit ”mixed-tape” af rock og/eller pop. Om man udsættes for Queen eller Medina må altså komme som en (u)behagelig oplevelse. Mange andre selskaber lader passagererne lave deres egen playliste – den ide er endnu ikke nået til SAS – det ville være godt, hvis de kom med på beatet.
Moving Map virker ikke – personligt er det ellers en af de ting jeg finder afslappende at følge med i – men der er kamera på halen, det er ganske god underholdning mens man taxier på jorden, og spektakulært ved landing.
Sammenligner man serveringskoncept og borddækning med andre selskaber, er SAS meget langt fra international standard. Eksempelvis Jet Airways, Delta og Air France er miles ahead of SAS, det bli’r lidt som at sammenligne et motorvejscafeteria med boutique restaurant i indre by. Det er som om viljen er der, men man magter det ikke: En dug der er lidt for lille, salt og peber i papirsposer, brød og vin serveret 15 minutter før resten af måltidet og en atmosfære af ”det kan egentlig være lige meget det hele”. Men, men, men selvom første servering var ekstremt langtrukket – medpassagerer måtte vækkes mellem brød og forret, - var den fake kaviar værd at vente på, den australske hvidvin passede fint til den. Og det at ”kokken” blander salaten fra store skåle var et nice touch.
Men derefter gik det – stærkt – ned ad bakken! Hovedretten – jeg valgte mos med kylling – er vist bedst forbigået i tavshed! Smagløst er den bedste og mest positive beskrivelse af kyllingen. Hvis det er standarden på de første rækker i flyet, tør jeg ikke tænke på hvad der serveres bagerst i bussen.
Et meget begrænset udvalg af ost, og en slatten udvandet tærte udgjorde dessert, der derved afsluttede et virkeligt underwhelming måltid.
Det er trist at sidde i sin komfortable stol i 35000fod, mens man betragter Grønlands indlandsis i det der i egen opfattelse er Skandinaviens spydspids inden for luftfart og tænke på hvordan mulighederne for at levere en superb oplevelse for sine gæster ikke bliver grebet af SAS.
Det vil være gode lærepenge om de ansvarlige for SAS’ inflight service tog på studietur hos nogen der kan levere en god oplevelse: Delta, der har personale, der får en til at føle sig hjemme ombord, Air France der med en fransk elegance både i indretning og udførsel skaber en let restaurant stemning ombord – alene deres safety video er en oplevelse i sig selv!. Jet Airways der kan kunsten at servere udsøgte måltider – selv på korte strækninger – der er meget at lære, eller sagt på en anden -mere positiv – måde: Der er plads til forbedring.
Fortsættelse følger.
Er på vej til en 4 dages spotter tur til LAX og PHX
Dette er del 1:
Rute: ARN-LAX
Fly: SK939 – Airbus A330-300 LN-RKT
Dato: 16/3/2018
Business class: 2H
Rejsen startede med to korte hop: Billund-København med en estisk ATR der fløj for SAS, den var som små korte danske rejse er: Noget der skal overstås. Den blev efterfulgt af et hop til Arlanda med en ny A320-NEO, et meget stille, men snavset fly – der gjorde ”saml-selv-morgenmaden-i-boks” til en noget uhygiejnisk affære, da stewarden insisterede på at lægge brødet på det meget nussede – for nu at sige det pænt -bord.
Ankommet til Arlanda fik jeg dagens motion – der er pænt langt at gå til gate F58 hvor flyet til Los Angeles afgik fra.
På vejen til gaten skal man til et besynderligt krydsforhør som SAS insisterer på skal foregå på svært forståeligt svensk, selvom der svares på engelsk.
Fremme i gate området er flyet tydeligvis forsinket – ved den oprindelige afgangstid var boarding ikke påbegyndt, men der er ingen annonceringer om forsinkelsen. Total stilhed fra SAS personalet. Boarding sker endelig ca ti minutter efter ordinær afgangstid med ordentlig priority boarding.
Delay besked kommer dog via SAS appen efter boardning!
Ombord er det første der slår mig: ”Hvem er død?” – kabinen er mørk, ikke bare på grund af manglende lys, men også fordi decoren i kabinen er meget meget mørk. Man føler sig hensat til åbningsscenen i ”Broen sæson 4”. Den mørke triste linie er gennemført – også aminity posen er begravelssort.
Det skal siges, at de nye sæder på SAS business class er meget behagelige – det er de samme som Etihad har på deres business class på deres 787, men igen farvevalget gør, at man sidder med fornemmelsen af at være i december i polarvinteren.
Hvad skete der med let lyst skandinavisk design? Døde det med Nordisk Noir?
Bortset fra det triste farvevalg, er selve hardware ombord ganske godt – det er jo også et nyt fly. En fiks detalje er, at der er vindue på den balsal – der er flyets toilet.
Er man til vinduessæder er det med at vælge rigtigt. Sæderne er placeret 1-2-1, men kun de lige nummererede vinduessæder er rigtige vinduessæder. De ulige er så langt fra vinduet, at de reelt er gangpladser, men de er komfortable.
Der serveres drikke før afgang – champagne, juice eller vand - samt (brand)varme klude, og menuer dels ud. Det er påfaldende, at man ikke kan få internationale mærker i alkohol (udover Carlsberg) ombord – der serveres udelukkende skandinaviske no-name mærker.
I forhold til andre selskabers business klasse er menuen virkelig uinspirerede – fake ”kaviar” og kylling med mos lader til at være toppen-af-poppen. Er Skandinavisk madlaving ikke nået længere, eller døde kreativiteten på vej op gennem skyerne?
Inden uddeling af dejligt varme nødder/mandler har halvdelen af crew klædt sig ud i look-a-like kokkeuniformer – but why? Det skaber høje forventninger – som det senere skal vise sig, bestemt ikke indfries.
Den norske no-name gin smager ok – og serveres tilpas stærk – men det er lidt ”take it or leave it”, for dåsen med resterne af tonic følger ikke med!
Her er det så, det vil være perfekt, at kunne logge på det wifi der er med i prisen på C-klasse– logon siden virker bare ikke! Ideen med wifi inkluderet i prisen er super god, og i teorien er det perfekt at kunne arbejde online i 35000fod mens man sipper champagne og spiser kylling med mos – men det blev ved tanken! Retfærdigvis skal det siges at 5 timer inde i flyvningen lykkedes det for Johanna at skaffe forbindelse ved hjælp en hemmelig voucher! DOg ikke med så stærk forbindelse, at der kan uploades billeder - de må komme senere.
Der er et ok udvalg af film ombord på de store skærme, men musik udvalget er ringe – det er ikke til at se hvad man får på sit ”mixed-tape” af rock og/eller pop. Om man udsættes for Queen eller Medina må altså komme som en (u)behagelig oplevelse. Mange andre selskaber lader passagererne lave deres egen playliste – den ide er endnu ikke nået til SAS – det ville være godt, hvis de kom med på beatet.
Moving Map virker ikke – personligt er det ellers en af de ting jeg finder afslappende at følge med i – men der er kamera på halen, det er ganske god underholdning mens man taxier på jorden, og spektakulært ved landing.
Sammenligner man serveringskoncept og borddækning med andre selskaber, er SAS meget langt fra international standard. Eksempelvis Jet Airways, Delta og Air France er miles ahead of SAS, det bli’r lidt som at sammenligne et motorvejscafeteria med boutique restaurant i indre by. Det er som om viljen er der, men man magter det ikke: En dug der er lidt for lille, salt og peber i papirsposer, brød og vin serveret 15 minutter før resten af måltidet og en atmosfære af ”det kan egentlig være lige meget det hele”. Men, men, men selvom første servering var ekstremt langtrukket – medpassagerer måtte vækkes mellem brød og forret, - var den fake kaviar værd at vente på, den australske hvidvin passede fint til den. Og det at ”kokken” blander salaten fra store skåle var et nice touch.
Men derefter gik det – stærkt – ned ad bakken! Hovedretten – jeg valgte mos med kylling – er vist bedst forbigået i tavshed! Smagløst er den bedste og mest positive beskrivelse af kyllingen. Hvis det er standarden på de første rækker i flyet, tør jeg ikke tænke på hvad der serveres bagerst i bussen.
Et meget begrænset udvalg af ost, og en slatten udvandet tærte udgjorde dessert, der derved afsluttede et virkeligt underwhelming måltid.
Det er trist at sidde i sin komfortable stol i 35000fod, mens man betragter Grønlands indlandsis i det der i egen opfattelse er Skandinaviens spydspids inden for luftfart og tænke på hvordan mulighederne for at levere en superb oplevelse for sine gæster ikke bliver grebet af SAS.
Det vil være gode lærepenge om de ansvarlige for SAS’ inflight service tog på studietur hos nogen der kan levere en god oplevelse: Delta, der har personale, der får en til at føle sig hjemme ombord, Air France der med en fransk elegance både i indretning og udførsel skaber en let restaurant stemning ombord – alene deres safety video er en oplevelse i sig selv!. Jet Airways der kan kunsten at servere udsøgte måltider – selv på korte strækninger – der er meget at lære, eller sagt på en anden -mere positiv – måde: Der er plads til forbedring.
Fortsættelse følger.
!
, og det skyldes, at
