Flyprat


Go Back   Flyprat > TripReports

Notices

Reply
 
Thread Tools Display Modes
Old 24-01-2016, 23:21   #1
jestraveller
Newcomer
 
Join Date: Jul 2015
Location: Copenhagen
Posts: 23
Danmark Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Hej alle.

Jeg forsøger mig med endnu en trip-report som hverken byder på luksus på første klasse, eller eksotiske destinationer.

Faktisk indeholder den noget så kedeligt som en tur til Gdansk, Polen i Economy. Grunden til at jeg gerne vil dele turen med jer, er at den for mit vedkommende betød nyt flyselskab, ny flytype og ny destination.

Normalt flyver jeg ud af CPH da jeg er bosiddende i centrum af København, men en familie-sammenkomst i Jylland i weekenden gjorde mig nysgerrig på hvad der var af muligheder for at flyve ud af Billund. Jeg fandt en afgang der hed Billund til Gdansk via Berlin Tegel med Etihad Regional, hvilket godt nok ikke var Star Alliance og status, men til gengæld var den sat op med Saab 2000 som jeg aldrig har fløjet med.

Jeg har heller ikke været i Berlin Tegel eller prøvet Etihad Regional, og med muligheden for at prøve en masse nyt inden det er for sent, valgte jeg ruten frem for DSB til CPH og SAS sin direkte afgang med CRJ-900 som jeg har prøvet så mange gange før.

SAS og CRJ-900 fik jeg så mulighed for af gentage på hjemturen. Derfor blev følgende itenary bestilt:

BLL-TXL-GDN - Etihad Regional - Economy

GDN-CPH - SAS - Plus/Premium-Economy


Søndag d. 10. Januar
Jeg blev kørt til Billund af mine forældre. Jeg arbejdede i perioden 2010 og 2011 samlet 8 måneder i hele det sydlige Norge og på det tidspunkt var Billund min "hjemme" lufthavn. Jeg kender derfor lufthavnen særdeles godt, men da det er 5 år siden jeg benyttede den sidst blev jeg positivt overrasket over de mange restauranter og butikker som er kommet til siden.



3 ud af 5 check-in maskiner var ude af drift. Jeg forsøgte på den ene automat som ikke var i brug, men hverken Etihad Regional eller Air Berlin kunne vælges som selskab. Jeg forsøgte med British Airways da de begge er en del af Oneworld, men den ville ikke godkende mit reference nummer. Så blev det in-check ved skranke og ventetid i køen.

Efter security skal man en tur med rulletrappen op til afgangs etagen og kan derfra se ud over indcheckningsområdet





Jeg var i god tid, men eftersom at jeg ikke har status hos Oneworld var King-amlet Lounge lukket land og jeg måtte slå tiden ihjel med at kigge lidt rundt på den rigtig fine lufthavn.







Det blev endelig tid for boarding og min første oplevelse med Saab og Etihad Regional

Route: AB 8055 Billund - Berlin Tegel
Aircraft: Saab 2000 #HB-IZJ
Gate: 10
Class: Economy
Seat: 14A



Jeg havde plads lige bag ved vingen, og den enorme motor



Knytnæve testen blev ikke bestået, men det gør den sjældent da jeg er 195cm høj. Alligevel var benpladsen helt ok og jeg sad dejligt behageligt.



Så snart der blev sagt "boarding completed" startede de motorerne og vi var i luften få minutter efter.



Flyvetiden var 1 time, og der blev serveret "Sweet or savory" og kaffe/the.
Jeg gik for en pose chips (Potetgult?) og en kop kaffe.

Jeg fik set solen, som kun ganske få danskere fik set i den weekend.



Under approach til Tegel fløj vi direkte ind over byen, mens solen nærmede sig sine sidste minutter. En af de bedste landinger jeg længe har haft. Der er noget helt specielt ved de lufthavne som ligger inde i byerne. Desværre bliver de mere sjældent og Tegels udløbsdato kommer vel også tættere på.











Mit første møde med Tegel kan ikke beskrives som nogen positiv oplevelse. Der er med sikkerhed mange af jer der har været med Air Berlin via Berlin, så i kan sikkert nikke genkende til dette, hold nu k*ft en forfærdelig lufthavn. Jeg havde mest følelsen af at være en i lager-hal. Der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Restaurant/kiosk udbuddet var ringe og hele venteområdet bar præg af at det enten var bygget midlertidigt eller at man i mangel af plads havde inddraget bagagehåndteringen som ny terminal.

Jeg forstår pludselig hvorfor Lufthansa og Air Berlin var sure over udsættelsen af åbningen af Berlin Brandenburg, og jeg må sige at jeg ikke vil begræde nedlukningen af Tegel. 0 ud af 6 stjerner herfra.








På den anden side af de hvide plader, var bagagehåndteringen. Eftersom at de ikke havde afskærmet hele vejen op kunne man høre larmen fra bagagevognene på den anden side, og man kunne også se bagagefolkene kaste rundt med kufferter når man gik op/ned af trappen.

__________________
jestraveller is offline   Reply With Quote
Old 24-01-2016, 23:28   #2
jestraveller
Newcomer
 
Join Date: Jul 2015
Location: Copenhagen
Posts: 23
Danmark Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Det blev endelig tid til boarding og jeg skulle med samme flyver som jeg ankom med. Jeg kunne nærmest kun komme for langsomt væk fra Tegel. Fremover vil jeg gøre alt for at undgå transfer der igen.

Route: AB 8236 Berlin Tegel - Gdansk
Aircraft: Saab 2000 #HB-IZJ
Gate: C65
Class: Economy
Seat: 16A





Det var en flot afgang med alle lysene fra byen. Billederne jeg tog var til gengæld alt andet en flotte, så dem slipper i for at se. Etihad Regional er nu prøvet, og det var en ganske fin oplevelse. Saab 2000 var et sjovt fly at prøve, da det føles hurtigt både i fart og bevægelser.

Terminalen i Gdansk var helt ny og meget flot. Lidt specielt at komme fra Tysklands Hovedstads største lufthavn og så til en Polsk provins/regional lufthavn, som på alle måder slår Tegel med flere længder





Jeg tog en taxa til mit hotel, som var Hilton i centrum. Et virkelig godt hotel med indendørs spa, fitnessrum og wellnes. Mit værelse var stort og var inklusiv stor morgenmadsbuffet, og så kostede det 200 DKK mindre end et værelse på Stavanger Bed&Breakfast, hvor der er fælles toiletter på gangen og bruser ved siden af sengen.







Hilton ligger ned til kanalen som byder på massere af restauranter og barer. Der er kun 5-10 minutters gang ind til hovedgaden. Generelt var Gdansk en rigtig positiv oplevelse, og helt sikkert et sted jeg vil tage tilbage til for en weekend-get-away med kæresten.



Jeg var inde og se Håndbold mellem Danmark og Rusland når jeg nu alligevel var i byen.



Men formålet med turen var jo arbejde, og det blev så gjort i 9 dage i træk inklusiv lange arbejdsdage i weekenden.






Tirsdag d. 19. Januar
Da blev det endelig tid til at vende hjem mod København, og den lufthavn mange Nordmænd elsker at hade (Det virker i hvert fald sådan på dette forum )

Jeg tog en taxa direkte fra skibsværftet til lufthavnen og checkede ind på automat. Benyttede Fast-track hvilket virkede, da der ikke var andre end mig, mens der til gengæld var lang kø til den almindelige security.





Gik direkte i loungen for at slappe af. Desværre var der fjernsyn tændt med høj volume, samt at kort tid efter at jeg havde sat mig, kom der en gruppe SAS personale, som satte sig bag mig, og snakkede højt og uafbrudt.

Loungen var ganske fin, med forskellige kolde og varme drikke, samt slik, chokolade og sandwich. Desværre var der udsigt til en parkeringsplads og ikke til flyene, som jeg personligt godt kan lide at kigge på. Men man kan ikke få det hele.

Jeg forlod loungen for at kigge lidt på den nye flotte terminal. Dejlig lys og med god udsigt til standpladserne. Desværre ikke den mest travle lufthavn, men der var en Lufthansa til Frankfurt og Eurolot til Warszawa.





Generelt er Gdansk godt domineret af Wizz air og til dels Ryanair.




Flyet til København landede og som det typisk er på disse nordiske ruter blev det CRJ-900.



Route: SK 760 Gdansk - København
Aircraft: CRJ-900ER #OY-KFB
Gate: 20
Class: PLUS/Premium-Economy
Seat: 4F

Jeg oplevede til gengæld noget jeg aldrig har set før. På trods af 17 flyvninger med CRJ-900 tidligere blev dette første gang hvor de benyttede bro til ombordstigning. Det resulterede i den stejleste nedstigning mod en flyver jeg endnu har oplevet. Ganske fint at slippe for at skulle ud i kulden, men det var knap så behageligt at vente på den stejle bro.



Vi tog afsted ½ time forsinket og landede tilsvarende en ½ time for sent. Jeg havde ikke travlt, og syntes det var en fin flyvning i Plus med en Cola og nogle nødder.




Tak fordi i læste med. I morgen går turen til Syd Korea for 2 dages møde inden jeg vender hjem til weekenden.


Ha' en god uge folkens.
__________________
jestraveller is offline   Reply With Quote
Old 24-01-2016, 23:45   #3
Discus
ScanFlyer Inventory

Galley Slave
Global Moderator
 
Discus's Avatar
 
Join Date: Apr 2008
Posts: 26,430
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Takk for den. Tror ikke vi har Etihad Regional eller Billund her så det var på høy tid. God tur til Asia!
__________________

________________________________________
An airport runway is the most important Main Street in any town. (Norman Crabtree, Former Director, Ohio Department of Transportation)
Discus is offline   Reply With Quote
Old 24-01-2016, 23:47   #4
OttoL
ScanFlyer Crusty
 
Join Date: Jan 2014
Location: Asker
Posts: 3,008
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Fantastiske bilder av landingen inn mot TXL. Takk for titten!
OttoL is offline   Reply With Quote
Old 25-01-2016, 05:50   #5
Upsaker
ScanFlyer Blue
 
Join Date: Apr 2015
Posts: 394
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Takk for en fin rapport. Godt skrevet og fine bilder.
Upsaker is offline   Reply With Quote
Old 25-01-2016, 09:49   #6
Someone
ScanFlyer Inventory

Global Moderator
 
Someone's Avatar
 
Join Date: Jan 2006
Location: Hvalstad
Posts: 62,631
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Takk for fin raport med et nytt selskap
__________________
Upcoming flights - 2024 JUN: OSL-MAD-LIS (IB) JUL: LIS-CDG-OSL (AF) OCT: OSL-FRA-DEN-LAS-DEN-FRA-OSL (LH/UA)
Since 1/1/2006
Someone is offline   Reply With Quote
Old 25-01-2016, 12:12   #7
kekker
Onkel reisende kekker
 
kekker's Avatar
 
Join Date: Oct 2009
Location: Akershus
Posts: 2,648
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Takk for flott rapport, det er rett dejligt å få lese en rapport på dansk! :-D

God tur til Korea og skriv gjerne en rapport!
__________________
You wanna fly, you got to give up the shit that weighs you down.
- Toni Morrison
kekker is offline   Reply With Quote
Old 25-01-2016, 20:15   #8
jb1
ScanFlyer Rusty
 
Join Date: Sep 2004
Location: Warsaw, Poland
Posts: 5,232
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Fin rapport. SAAB-2000 er ganske fin, men det er jo også en døende rase.

Jeg er enig i inntrykket av Tegel. Terminal C som du var på, ble bygget for å avlaste hovedterminalen A, hvis kapasitet er sprengt og atter sprengt. Jeg var nylig innom Tegel, og Air Berlin har notorisk for korte transfertider, slik at selv mindre forsinkelser blir fatale. De gleder seg nok til Brandenburg åpner, men det er enda minst drøyt to år dit.
__________________
Upcoming flights:
www.goodlifetravelling.com
MAR WAW-ARN LO E95, ARN-WAW LO 738, APR OSL-BGO SK 32N, BGO-CDG AF 320, CDG-NUE AF E90, NUE-AMS KL E90, AMS-WAW KL 738
jb1 is offline   Reply With Quote
Old 25-01-2016, 21:48   #9
RJon
ScanFlyer Dusty
 
RJon's Avatar
 
Join Date: Jan 2014
Location: GLA/EGPF
Posts: 4,467
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Takk for en fin rapport
RJon is offline   Reply With Quote
Old 25-01-2016, 23:22   #10
oy-viv
ScanFlyer Silver
 
Join Date: Sep 2015
Location: Fyn, DK
Posts: 805
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Fin rapport med flotte billeder og godt at du kunne vise lidt af BLL!
God tur til østen!
oy-viv is offline   Reply With Quote
Old 26-01-2016, 03:36   #11
Bergern
ScanFlyer Dusty
 
Join Date: Mar 2012
Location: Bærum
Posts: 4,633
Default Re: Etihad Regional BLL-TXL-GDN

Superdupert!
Flotte saker.
__________________
Jeg har ikke vært overalt, og det ser ut til å kunne ta litt tid
Bergern is offline   Reply With Quote
Reply

Thread Tools
Display Modes

Posting Rules
You may not post new threads
You may not post replies
You may not post attachments
You may not edit your posts

BB code is On
Smilies are On
[IMG] code is On
HTML code is Off

Forum Jump

Similar Threads
Thread Thread Starter Forum Replies Last Post
Etihad Regional (Darwin) med CPH fra Dresden - AVLYST Someone Flyforum 2 25-02-2015 15:37
SWISS avslutter avtalen med Darwin Airline/Etihad Regional Trdfly Flyforum 5 22-01-2015 11:28
Wizzair med SVG-GDN? Vede Flyforum 30 19-03-2011 21:15
Centralwings öppnar GDN-ARN Savipix Flyforum 0 11-10-2007 10:17
BLL til WAW/ OSl til GDN fra April Guest Flyforum 8 20-01-2005 15:55


All times are GMT +2. The time now is 21:08.


Feedback Buttons provided by Advanced Post Thanks / Like (Lite) - vBulletin Mods & Addons Copyright © 2024 DragonByte Technologies Ltd.
Copyright Foreningen Flyprat, Scanair og bidragsytere. Enkelte ikoner fra Famfamfam CC-BY.