FlyHi, du har mange betrakninger som jeg sier meg nokså enig i (spesielt hva angår arbeidsvilkår, rettigheter til organisering, osv.), men jeg er ikke sikker på at jeg er enig i alt, og jeg er langt fra sikker på at alle de kommentarene som kommer om arbeidsvilkår i FR er spesielt prinsipielt orienterte.
Jeg kan kun tale for mig selv - og selv om jeg ikke bryder mig særligt om FR, så er min holdning til dette yderst principiel - og det er netop pga. alle disse meget kreative løsninger, som selskaber kommer op med at jeg stiller mig kritisk til selskabet. Fri konkurrence er fint - og selvom de ikke leverer et produkt der tiltaler mig, så skal de være velkomne hvis de vil konkurrere på lige vilkår og ikke snylte på både medarbejdere og udnytte skattesystemerne.
I prinsippet nei. Er man formelt bosatt et sted så vil man normalt sett være skatteyter til det landet man er bosatt i. Det er nok unntak her som jeg ikke kjenner godt nok til - bl.a. i forhold til aktivitet som foregår over landegrenser (som FRs aktiviteter).
Nu er jeg selv bosat i et andet land end det jeg arbejder i og her er der helt klare regler for at man skal beskatte i det land, som man opnår indtægten i. For at denne særregel hænger sammen har man så lavet en udligningsaftale mellem DK og SE, så DK betaler et beløb til SE. Personligt ville jeg meget hellere bidrage til det land jeg rent faktisk bor i, men det har myndighederne i fælleskab fundet en anden løsning på.
Hvis man både har arbejdsplads (base) og bopæl i samme land, så er det mig en gåde at man ikke skal beskatte her og ikke mindst have lønvilkår som gælder dette land. Her har myndighederne i mine øjne sovet i time og det er på tide de vågner op.
Tolkning og håndhevelse av lover og regler har vi myndigheter som er satt til å gjøre. Jeg forutsetter at disse gjør jobben sin, og om FR omgår regelverket på en måte som bryter med loven så forventer jeg at relevante myndigheter slår ned på dette. Det å presse lønnsnivået for enkelte grupper av ukvalifisert arbeidskraft og/eller arbeidskraft det er stort overskudd på er nok en naturlig konsekvens av at arbeidslivet er blitt mer globalt/internasjonalt. Dette rammer nok arbeid som i mindre grad krever formell erfaring mer enn annen type arbeid.
Som udgangspunkt skal man jo også have tillid til at myndigheder sørger for at regler og love bliver overholdt. Rent juridisk kan det sagtens være FR har ret, men når det er så åbenlyst at de udnytter systemet, så skulle lovgiverne måske overveje om reglerne skulle ændres.
Globalisering/internationalisering kan vi lokalt ikke gøre meget ved - udover de etiske retningslinier som firmaer og private sætter for sig selv, men principielt synes jeg der er stor forskel på hvordan et 3. verdens land har besluttet deres vilkår skal være og hvilke vilkår vi tillader i vores lande. I sidstnævnte tilfælde har vi faktisk mulighed for at have indflydelse og ændre det - noget der er svært at få gennemtrumfet i andre lande.
Jeg er tilhenger av at ansatte skal ha fornuftige vilkår. Bruk av korttidskontrakter kan være hensiktsmessig for å sikre fleksibilitet. Å bruke trussel om å miste jobben for å sikre at folk gjør hva som helst har jeg liten sans for. Jeg er imidlertid ikke sikker på at alle kommentarene som kommer om dette fra tidligere FR-ansatte er den hele & fulle sannheten.
Så længe FR ikke vil gå ud og dokumentere det modsatte, så har jeg svært ved ikke at tro på de historier jeg både har hørt fra tidligere ansatte og de som bliver skrevet offentligt. Det kan sagtens være der er "pyntet" på nogle af de historier, hvis de enkelte har en anden dagsorden, men jeg synes faktisk det ville være på sin plads at FR så kom med dokumentation for det modsatte. Noget de tydeligvis ikke vil - og det kan man jo så selv konkludere hvad man vil ud fra.
Hva er så alternativet? Skal man hindre konkurranse fra land som har lave lønninger? Jeg tror, basert på hva jeg hører at folk tjener i øst-Europa, at lønnen man får som CC hos FR ikke er veldig dårlig. Jeg innrømmer imidlertid at det er basert på 3. og 4. håndsinformasjon.
Man skal på ingen måde hindre konkurrencen - hverken lokalt eller nationalt, men man skal sørge for at de folk der bosætter sig i velfærdslande også er sikret de samme løn- og arbejdsvilkår som alle andre i de lande. Hvis man bor og arbejder i Norge, så skal man have norsk løn og betale norsk skat - ligesom man også skal være socialt sikret i Norge, mens dette ansættelsesforhold står på. Så må man være en del af fællesskabet - både når der skal ydes og nydes. Hvis FR vil have base for en del af deres forretnings i Norden, så må de også ansætte folk og drive forretningen ud fra de vilkår som gælder for alle andre selskaber her. Hvis alle medarbejdere var ansat og havde base i Irland, så var det irske regler der skal gælde, men reelt har de en både norsk og svensk forretning i kraft af deres baser der.
Nei, det kan du si, men samtidig så er det ikke så enkelt å skille mellom hva som bør aksepteres (som en naturlig konsekvens av økt grad av internasjonal konkurranse) og hva som er overtramp. Nå er det jo slik at de skandinaviske landene har så høyt prisnivå at det er vanskelig å etablere seg her som lavinntektsarbeider (jfr. avisartikkelen det lenkes til over her et sted). Prisnivået i f.eks. Norge er satt ut fra et høyt lønnsnivå. Det er ikke gjort i en håndvending, og iallefall ikke av FRs ansatte på evt baser i Norge, å få bukt med prisnivået i Norge.
Prisniveauerne i Skandinavien er som de skal være, da de passer til lønniveauerne i de respektive lande. Netop derfor skal vi også sikre at alle der bor og arbejder i disse lande får samme løn og vilkår som andre. Selv indenfor de skandinaviske lande er der forskel, hvor Sverige har det laveste prisniveau - noget der passer til lønniveauet i Sverige.
Hva er så benchmark for hva som er riktig lønn? En overbetalt nordmann, eller en underbetalt polakk? Jeg tror dessverre, som nevnt tidligere, at man vil se et press på lønningene i en del typer jobber (hvor det formelle kravet til kompetanse er lavt og det er stort tilbud av aktuelle kandidater til ledige jobber).
Benchmark er prisniveauet i det land hvor man bor og arbejder. Indenfor visse områder vil der altid være et pres på lønniveauet - og specielt som du siger på de områder, hvor udbuddet er større end efterspørgslen. Men at omgåes reglerne yderst kreativt for at lave social dumping og sørge for mindst mulig skattebetaling (for at holde lønniveauet nede) er i mine øjne ikke en reel og fair måde at lade markedskræfterne styre det på. Vi lever i velfærdslande og jeg synes faktisk godt vi kan stille krav til en vis minimumsstandard for de personer der arbejder i vores lande - uanset om de kommer fra Norge, Danmark, Sverige eller Polen.
At lønniveauerne presses ned blot fordi vilkårene er endnu dårlige i Polen eller Ukraine bryder jeg mig faktisk ikke om. Det er både en bombe under vores eget velfærdssystem og ikke mindst respektløst overfor de folk, som pga. dårlige vilkår i hjemlandet er "tvunget" til at være B-medarbejdere og B-medborgere i de lande de kommer til.
Konkurranse går utover avkastning på enkeltes innsats - det tror jeg vi kan konkludere med. Ofte er det de som sitter dårligst til (jfr. mine andre kommentarer over her). Poenget med konkurranse er å bidra til økt effektivitet, økt generell velferd (delvis som en konsekvens av lavere priser). At noen lider under dette er nok en realitet vi må ta inn over oss. Det er "1 milliard kinersere" som jobber for smuler for at vi skal ha billlige klær, sko, leker og alt mulig annet. Hvordan skal vi sørge for at disse skal få vilkår som er fornuftige og levelige? Hvor går grensen for hva man skal gripe inn overfor? Dette er ikke lett.
Du har helt ret i at det ikke er en let problemstilling, men personligt synes jeg faktisk den er vigtig, hvis vi skal arbejde for at holde vores nuværende levestandard i Skandinavien. Jeg vil langt hellere være med til at hæve velfærds- og lønniveauet i de øvrige EU-lande end at sænke det hos os. Det er vel i virkeligheden en af hovedidéerne bag at indlemme flere medlemslande i EU-samarbejdet.
At konkurrere på øget effektivitet m.v. er helt reelt og noget alle virksomheder gør, men der er i mine øjne en stor forskel på på det og så social dumping og udnyttelse af arbejdsgrupper, der er lettere at "friste" til en lav løn fordi vilkårene de kommer fra er endnu dårligere.
Mht løn niveau i Kina og andre lavtlønslande, så er det desværre ikke noget vi kan have den store indflydelse på, men når vi taler vilkår i "vores" lande, så har vi faktisk direkte indflydelse - akkurat som vi bl.a. via EU har en vis indflydelse på de fattigere EU-lande.
Jeg synes det er synd at udviklingen går imod at laveste fællesnævner skal sætte standarden - det ville da være meget bedre at hæve niveauet hvor vi kan - for alle. Til en hvis grad vil vi jo stadig være udsat for konkurrence fra lande vi ikke har indflydelse på og sådan har det jo altid været, men der er stor forskel på det og så "importere" de dårligere arbejdsvilkår til denne del af verden.
I denne del af verden har vi faktisk råd til at betale en pris for varerne, så de ansatte kan have ordentlige vilkår, men desværre er der jo indenfor alle brancher en tendens til at alt kun handler om pris, pris, pris - uden hensynstagen til på hvilken bekostning prisen er lav.
Hele verden valfarter også til Ikea - uanset om der jævnligt kommer historier frem om at nogle af produkterne er lavet under tvivlsomme forhold hos underleverandører. Ikea kan vaske hænder, da det ikke er dem der har gjort det, men det er trods alt dem der har presset prisen helt i bund og underleverandøren har enten valget mellem at miste ordren eller snyde lidt på vægten. Når man har dårlige forhold skal der ikke meget fantasi til at forestille sig hvad de vælger.
