![]() |
|
![]() |
#1 |
Newcomer
Join Date: Jul 2015
Location: Copenhagen
Posts: 23
|
![]()
Hej alle.
Jeg forsøger mig med endnu en trip-report som hverken byder på luksus på første klasse, eller eksotiske destinationer. Faktisk indeholder den noget så kedeligt som en tur til Gdansk, Polen i Economy. Grunden til at jeg gerne vil dele turen med jer, er at den for mit vedkommende betød nyt flyselskab, ny flytype og ny destination. Normalt flyver jeg ud af CPH da jeg er bosiddende i centrum af København, men en familie-sammenkomst i Jylland i weekenden gjorde mig nysgerrig på hvad der var af muligheder for at flyve ud af Billund. Jeg fandt en afgang der hed Billund til Gdansk via Berlin Tegel med Etihad Regional, hvilket godt nok ikke var Star Alliance og status, men til gengæld var den sat op med Saab 2000 som jeg aldrig har fløjet med. Jeg har heller ikke været i Berlin Tegel eller prøvet Etihad Regional, og med muligheden for at prøve en masse nyt inden det er for sent, valgte jeg ruten frem for DSB til CPH og SAS sin direkte afgang med CRJ-900 som jeg har prøvet så mange gange før. SAS og CRJ-900 fik jeg så mulighed for af gentage på hjemturen. Derfor blev følgende itenary bestilt: BLL-TXL-GDN - Etihad Regional - Economy GDN-CPH - SAS - Plus/Premium-Economy Søndag d. 10. Januar Jeg blev kørt til Billund af mine forældre. Jeg arbejdede i perioden 2010 og 2011 samlet 8 måneder i hele det sydlige Norge og på det tidspunkt var Billund min "hjemme" lufthavn. Jeg kender derfor lufthavnen særdeles godt, men da det er 5 år siden jeg benyttede den sidst blev jeg positivt overrasket over de mange restauranter og butikker som er kommet til siden. ![]() 3 ud af 5 check-in maskiner var ude af drift. Jeg forsøgte på den ene automat som ikke var i brug, men hverken Etihad Regional eller Air Berlin kunne vælges som selskab. Jeg forsøgte med British Airways da de begge er en del af Oneworld, men den ville ikke godkende mit reference nummer. Så blev det in-check ved skranke og ventetid i køen. Efter security skal man en tur med rulletrappen op til afgangs etagen og kan derfra se ud over indcheckningsområdet ![]() ![]() Jeg var i god tid, men eftersom at jeg ikke har status hos Oneworld var King-amlet Lounge lukket land og jeg måtte slå tiden ihjel med at kigge lidt rundt på den rigtig fine lufthavn. ![]() ![]() ![]() Det blev endelig tid for boarding og min første oplevelse med Saab og Etihad Regional Route: AB 8055 Billund - Berlin Tegel Aircraft: Saab 2000 #HB-IZJ Gate: 10 Class: Economy Seat: 14A ![]() Jeg havde plads lige bag ved vingen, og den enorme motor ![]() Knytnæve testen blev ikke bestået, men det gør den sjældent da jeg er 195cm høj. Alligevel var benpladsen helt ok og jeg sad dejligt behageligt. ![]() Så snart der blev sagt "boarding completed" startede de motorerne og vi var i luften få minutter efter. ![]() Flyvetiden var 1 time, og der blev serveret "Sweet or savory" og kaffe/the. Jeg gik for en pose chips (Potetgult?) og en kop kaffe. Jeg fik set solen, som kun ganske få danskere fik set i den weekend. ![]() Under approach til Tegel fløj vi direkte ind over byen, mens solen nærmede sig sine sidste minutter. En af de bedste landinger jeg længe har haft. Der er noget helt specielt ved de lufthavne som ligger inde i byerne. Desværre bliver de mere sjældent og Tegels udløbsdato kommer vel også tættere på. ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Mit første møde med Tegel kan ikke beskrives som nogen positiv oplevelse. Der er med sikkerhed mange af jer der har været med Air Berlin via Berlin, så i kan sikkert nikke genkende til dette, hold nu k*ft en forfærdelig lufthavn. Jeg havde mest følelsen af at være en i lager-hal. Der var alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Restaurant/kiosk udbuddet var ringe og hele venteområdet bar præg af at det enten var bygget midlertidigt eller at man i mangel af plads havde inddraget bagagehåndteringen som ny terminal. Jeg forstår pludselig hvorfor Lufthansa og Air Berlin var sure over udsættelsen af åbningen af Berlin Brandenburg, og jeg må sige at jeg ikke vil begræde nedlukningen af Tegel. 0 ud af 6 stjerner herfra. ![]() ![]() ![]() På den anden side af de hvide plader, var bagagehåndteringen. Eftersom at de ikke havde afskærmet hele vejen op kunne man høre larmen fra bagagevognene på den anden side, og man kunne også se bagagefolkene kaste rundt med kufferter når man gik op/ned af trappen. ![]() |
![]() |
![]() |
|
|
![]() |
||||
Thread | Thread Starter | Forum | Replies | Last Post |
Etihad Regional (Darwin) med CPH fra Dresden - AVLYST | Someone | Flyforum | 2 | 25-02-2015 14:37 |
SWISS avslutter avtalen med Darwin Airline/Etihad Regional | Trdfly | Flyforum | 5 | 22-01-2015 10:28 |
Wizzair med SVG-GDN? | Vede | Flyforum | 30 | 19-03-2011 20:15 |
Centralwings öppnar GDN-ARN | Savipix | Flyforum | 0 | 11-10-2007 09:17 |
BLL til WAW/ OSl til GDN fra April | Guest | Flyforum | 8 | 20-01-2005 14:55 |