EK152
CPH-
DXB
scheduled 1455, pushback 1507, takeoff 1519
B777-200 A6-EMH
Economy class - seat 23G
Load factor Y: approx. 40%
Capt brite, FO arab
Inden takeoff blev jeg pga min Skywards Gold-status budt velkommen tilbage ombord af den kvindelige (japanske) purser. Hun spurgte hvordan man udtalte mit efternavn, men jeg bad hende om bare at benytte mit fornavn; Jens. Hun bad mig henvende sig til mig hvis der var det mindste hun kunne hjælpe med.
Få minutter senere, stadig inden takeoff, kom en mandlig steward, Steve, hen for ligeledes at byde mig velkommen, og spurgte om jeg ønskede lamb medallions med kartoffelmos, eller kylling tikka masala. Svaret var lam. Jeg var spændt på at se om EK kunne leve op til Air New Zealands lammeretter, som jeg ikke er bleg for at give 5-stjerner for flymad. Ligeledes blev jeg spurgt hvad jeg ønskede at drikke, og svaret var efter nøje overvejelse øl, hvorefter jeg blev stillet endnu et spørgsmål, nemlig om jeg foretrak Budweiser, Amstel Light eller Heineken. Endvidere Steve om han skulle opdatere min Skywards-profil, således at EK kabinepersonale fremover vidste at jeg foretrak Heineken. Det takkede jeg dog nej til!
Der gik ikke mange sekunder efter at fasten seatbelt-skiltet var slukket, før min steward-ven troppede op ved række 23 med en kold Heineken og to poser snacks.
Jeg skiftede mening og bad om rødvin til maden. Jeg havde i første omgang tænkt lammeretten som indisk inspireret (og derfor valgt øl), men da personalet delte menukort ud, og lettere modstridigt gav mig et ("but Sir, we already have your order"), gik det op for mig at lammet var tilberedt mere vestligt, og derfor var rødvin det logiske valg.
De to lammemedallioner viste sig formentlig at være fra to forskellige dyr - den første sej og svær at skære igennem, den anden fantastisk mør. Begge dog velsmagende, selvom gebisset måtte arbejde mere med den første end den anden. Mos, sauce og grøntsager var udmærket. Alligevel med andre ord langt fra Air New Zealand-niveau.
Den ret lave loadfactor gjorde at jeg havde en hel midterrække for mig selv. Det vil sige indtil en kinesisk udseende herre satte sig i 23D. Jeg bemærkede dog at han havde boardingkort til række 18, men eftersom jeg ikke havde tænkt mig at benytte min egentlig private midterrække som seng på denne eftermiddagsflyvning, så valgte jeg at være venligt indstillet
Min nye kinesiske ven havde en forkærlighed for whisky, så i de knapt syv timers flyvning drak han udelukkende Famous Grouse, bortset dog fra maden, hvortil han foretrak vodka on the rocks til hans kylling. Han svarede i øvrigt til spørgsmålet om han ville have lam eller kylling stædigt: "Fish!", men overgav sig og pegede så insisterende på en lukket foliebakke der viste sig og indeholde kylling.
Rygtet havde hurtigt spredt sig i galley. Resten af turen blev jeg tiltalt med fornavn af samtlige cabin crew. Hver eneste gang de passerede mig, blev jeg spurgt, "Mr Jens, anything you need?". Til sidst var det næsten for meget.
Efter maden kom de rundt med te og kaffe, hvortil jeg takkede ja til sidstnævnte, med en Baileys som sidevogn. Jeg havde også gemt min cherry & chocolate torte til kaffen
Kineseren tog en kop te, som han nød så næsten hele kabinen kunne høre det!
Ombord på alle EK's fly findes det fantastiske ICE-system, der har et kæmpe udvalg af film og anden underholdning. Jeg valgte at se "The Rum Diary"(8/10). Ombord på 777-200 er der 110V strømudtag på 6 af 10 sæder, nemlig ABEFJK - og ja! , EK har 10 sæder pr række på 777. Er det et problem? Umiddelbart nej. Sædet virker ikke smallere end forventet, men gangen virker meget smal.
På trods af flyets 15 år i luften, virker kabinen relativ velholdt. Sæderne var lettere medtaget af pletter, men ellers gætter jeg på at kabinen har fået den store tur for omkring 5 år siden???
Efter filmen var færdig besigtigede jeg toiletterne, der ikke var helt på niveau med SQ og TG, men stadig over middel hvad angår løbende rengøring. Samtidig smuttede jeg en tur i bagerste galley (eneste eco galley), hvor det fantastiske crew spurgte hvordan Mister EK Gold fandt turen i dag. Den japanske purser og en af de to serbiske cabin crews fortalte med begejstring om deres 24 timer i Kongens København, og vi havde en interessant snak. En indisk udseende fyr besøgte galley og fik taget et Polaroid-foto sammen med den serbiske stwardesse, og fik en slags certifikat/diplom på turen. Polaroidkameraet var Emirates', og jeg blev spurgt om jeg også ville have taget et billede, hvilket jeg dog takkede nej til. 777-crewet flyver eksklusivt 777, og beretningerne handlede derfor kun om disse destinationer. Eksempelvis fik jeg at vide, at den eneste indiske destination med lay-over er Kolkata (som dog beflyves både med lay-over, og same day return). Min nye serbiske veninde fortalte, at hun ikke var begejstret for Indien og indere! Derimod elskede hun Afrika, hvor hun trods hendes kun 6 måneders ansættelse havde været i
JNB,
CPT, Entebbe, Dar-es-Saleem, Lagos, Harare mv. I Lagos har EK crew forbud mod at forlade hotellet, og transport fra lufthavnen foregår med politieskorte. Crew glædede sig meget til snarligt at skulle flyve til Vietnam (næste nyeEK destination), men ingen kunne dog huske om destinationen var
HAN eller
SGN. Jeg fortalte at jeg havde været begge steder, og elskede begge, og blev spurgt nøje indtil madkulturen, idet særligt den serbiske stewardesse ikke brød sig om spicy food!
Bortset fra nævnte nationaliteter, var der også arabisk, tysk og italiensk crew ombord.