PDA

View Full Version : Ti aar siden Linate


Vermont Viking
08-10-2011, 17:02
I dag markerer ti år siden, the Linaten katastrofen.

RIP til de fortabte og medfølelse med deres kære.

FlyHi
08-10-2011, 20:19
Det var en sort dag i luftfarten for ti år siden og godt at man markerer dagen for at minde alle om det dybt tragiske som skete og som man skal gøre alt for at forhindre sker igen.

Rent praktisk er dagen markeret med at pårørende er blevet fløjet til Linate, hvor der var en privat mindestund på runway og efterfølgende mindegudstjeneste. SAS har budt på fly og middag for alle pårørende i Milano i aften og dagen er også blevet markeret med 1 minuts stilhed i SAS-regi.

Alt i alt en smuk markering af tiåret for en ualmindelig tragisk begivenhed som jeg håber vi aldrig skal opleve igen.

Denne dato står stærk indprintet i bevidstheden hos flyinteresserede og branchefolk i almindelig og SAS-familier og efterladtes pårørende i særdeleshed. Selv har det gjort stort indtryk på mig - vi er mange som sender vores koner, mødre, mænd, fædre, kærester osv på arbejde hver dag og naturligvis gerne vil have dem sikre hjem igen. Når det en yderst sjældent gang ikke sker, så gør det unægteligt et stort indtryk, som sætter dybe spor og giver stof til eftertanke.

Herfra går alle tanker til de efterladte til alle de folk som omkom og passede deres arbejde, var på ferie eller af andre årsager var ombord på SK686 og som bare gerne ville hjem til deres familier.

R.I.P. - I bliver aldrig glemt.

En trist dag, men en smuk markering.