jefi99
01-04-2010, 22:46
23MAR10: LX1273 CPH-ZRH A321 HB-IOL
23MAR10: LX0092 ZRH-GRU A340 HB-JMG
29MAR10: LX0093 GRU-ZRH A340 HB-JML
30MAR10: LX1270 ZRH-CPH A320 HB-IJB
Præcis 23 timer før afgang checkede jeg ind på swiss.com og fandt ved hjælp af seatguru.com de bedst mulige sæder, og lagde ved samme lejlighed mit OZ*G kort ind. Jeg valgte på første leg A321's bedste økonomisæde, nemlig 26A, der har 2 meter til sædet foran. På det lange stræk var det straks værre, idet langt de fleste sæder allerede var optaget. Jeg endte med 41B, for selv om jeg havde muligheden for at vælge et gangsæde i midten med ledigt sæde ved siden af (340'eren har jo 2-4-2 konfiguraton), så valgte jeg B-sædet, da jeg ville undgå AVOD-boksen under D- og G-sæderne, på trods af muligheden for at blive fri for passager i nabosædet.
Jeg bemærkede i øvrigt på www.zurich-airport.com's departure/arrival-side, kan man ved at køre musen henover en given afgang, se flyets registrering!
Et par timer før afgang indfandt jeg mig i Kastrup, og før check-in valgte jeg at indtage et lettere måltid på Burger King i terminal 3. Selvom jeg egentlig havde checket ind, så skulle jeg aflevere mine kufferter, samt have mine boardingkort. LX benytter ikke SGS (men Novia) som handlingselskab, og derfor foregår checkin i terminal 2. En passager ved hver af de tre indcheckningspulte, hvor en af beregnet til Biz- og Guldkunder. Den først ledige er Biz-skranken, hvor jeg afleverer mine to kufferter, og da jeg beder om at få Priority-tags på de to kufferter, kigger agenten grundigt på skærmen. Det viser sig, at på trods af at mit OZ*G-kortnummer er registreret korrekt, har systemet ikke anerkendt det som *G. Også selvom det har gyldighed til og med juni 2011 (og forlænget til 2014, når jeg har overstået turen til Brasilien).
CPH-ZRH (København-Zurich), dep 2000, arr 2150
Jeg indfandt mig ved gaten cirka 1940, efter kort at have besøgt Scandinavian-loungen. Egentlig havde jeg jo lige spist og drukket på Burger King, men herfra havde jeg spottet Danske Bank-direktør Peter Straarup gå op ad trappen hen mod Fast Track, og derfor ville jeg lige se om han også sad og i loungen. Han var der dog ikke...
Boarding skete gnidningsløst, og da boarding var overstået, kiggede jeg mig rundt, og anslog at kabinefaktoren har været omkring de 40% i economy, mens jeg ikke nærmere efterforskede i kabinefaktoren foran gardinet.
Vi var i luften kl 2020, og på en ganske hændelsesløs tur ned over Europa, blev vi tilbudt en klassisk lille sandwich, samt drikkevarer efter behag. Kaptajnen forklarede lidt om ruten på engelsk, tysk og svensk (!), og kaptajens navn afslørede da også et sandsynligt svensk ophav.
Jeg drak et par øl på turen, men var alligevel lidt skuffet over at blive serveret Heineken - hvad blev der af Feldschlösschen? På trods af det sene takeoff i CPH, landede vi kl 2143 i ZRH; 7 minutter før schedule.
ZRH-GRU (Zürich-Sao Paulo Intl), dep 2240, arr 0645
Jeg begav mig straks mod terminal E, da der kun var 50 minutter connection time ifølge min rejseplan. Da jeg ikke er videre begejstret for Bellevue-loungen i terminal E, og da boarding faktisk allerede var begyndt, da jeg kom derover, gik jeg hen mod min gate. Jeg bemærkede i øvrigt, at aftenens LX-fly til JNB var aflyst, og takkede flyguderne for, at det ikke var HB-JMG (som jeg i øvrigt har fløjet med til HKG i 2008), der var cancelled.
Nu er jeg ikke videre angst for at flyve (tværtimod), men hvis jeg havde været det, så havde jeg måske set lidt lysere på turen efter at have sat mig i sæde 41B. I sæde 41 FGH sad nemlig tre brasilianske nonner i fuld uniform. Kabinefaktoren i monkey class anslår jeg til cirka 90-95%, ukendt i C og F.
Efter at have været ret træt af at flyve med europæiske flyselskaber, når man nu kender serviceniveauet på de asiatiske, så har jeg sandelig skiftet mening efter denne tur. Helt utroligt fantastisk veloplagt crew (indbyrdes tysktalende), og særligt de to cirka 50-årige damer, der primært betjente min række, forstod virkeligt at holde humøret højt, både blandt passagerer og besætning. Selve aftensmaden bestod af en salat med italian dressing, valget mellem "oksekød med ris og grøntsager" eller "ris med grøntsager" gjorde det let; det faldt ud til førstnævntes fordel, og til sidst en chokoladedessert. Selvom jeg yderst sjældent er en stor fan af rødvin serveret i economy-kabiner (med TAP som en undtagelse), så finder jeg faktisk den Grenache Merlot, som LX serverer, ganske anstændig.
Jeg havde ret hurtigt på turen gennegået filmprogrammet i Swiss-magasinet, og fundet et par film jeg ville underholde mig selv med. Jeg blev derfor svært skuffet, da jeg fandt ud af, at man havde "vendt" programmet om, således at de film der tydeligvis skulle vises TIL Schweiz, var nu dem, der blev vist FRA Schweiz. Denne del fandt jeg noget mere uinteressant, men endte med at se "Damned United", en film om fodboldtræneren Brian Clough, og om Leeds United i 1970erne. Da denne var den eneste film jeg gad se, var det heldigt, at mit AVOD brød sammen netop som rulleteksterne løb over skærmen efter filmen. Jeg gad ikke klage over systemet, men valgte at forsøge at få sovet et par timer. Dette skulle vise sig at være ret umuligt, idet den schweiziske herre i 41D (ved siden af de tre nonner), formodetlig må have været forsvarende europamester i snorkning (ZZZZZZZZ!!!!), og mente han skulle bevise hans overlegenhed her ombord på LX92!
Jeg fik måske sovet 30-60 minutter, og var i galley et par gange for at få lidt at drikke, og undrede mig her over, at de 2-liters colaflasker var fra Sydafrika!?
Et par timer før landing, måske kun 90 minutter?, blev andet måltid serveret, nemlig en lille kurv med yoghurt, juice, en bolle, en croissant, smør, smøreost og ost, fulgt op med servering af kaffe, te og kolde drikkevarer.
Jeg var lidt overrasket over, at kaptajnen her hen mod landing fortalte, at passagerer på højre side kunne nyde udsigten over Rio de Janeiro, hvilket er en lettere usædvanlig routing, idet man normalt kommer mere fra stik nord. Vi havde hjulene på jorden kl 0723, 38 minutter efter planen.
Immigration i GRU kan tidligt om morgenen ofte tage over en time, og da vi landede næsten samtidig med American og en TAM-maskine fra Europa, kunne man frygte det værste. Jeg var dog igennem immigration efter ca 15 minutter, og på trods af at jeg blev taget ud til toldkontrol, var dette en relativ smertefri velkomst.
(fortsættes)
23MAR10: LX0092 ZRH-GRU A340 HB-JMG
29MAR10: LX0093 GRU-ZRH A340 HB-JML
30MAR10: LX1270 ZRH-CPH A320 HB-IJB
Præcis 23 timer før afgang checkede jeg ind på swiss.com og fandt ved hjælp af seatguru.com de bedst mulige sæder, og lagde ved samme lejlighed mit OZ*G kort ind. Jeg valgte på første leg A321's bedste økonomisæde, nemlig 26A, der har 2 meter til sædet foran. På det lange stræk var det straks værre, idet langt de fleste sæder allerede var optaget. Jeg endte med 41B, for selv om jeg havde muligheden for at vælge et gangsæde i midten med ledigt sæde ved siden af (340'eren har jo 2-4-2 konfiguraton), så valgte jeg B-sædet, da jeg ville undgå AVOD-boksen under D- og G-sæderne, på trods af muligheden for at blive fri for passager i nabosædet.
Jeg bemærkede i øvrigt på www.zurich-airport.com's departure/arrival-side, kan man ved at køre musen henover en given afgang, se flyets registrering!
Et par timer før afgang indfandt jeg mig i Kastrup, og før check-in valgte jeg at indtage et lettere måltid på Burger King i terminal 3. Selvom jeg egentlig havde checket ind, så skulle jeg aflevere mine kufferter, samt have mine boardingkort. LX benytter ikke SGS (men Novia) som handlingselskab, og derfor foregår checkin i terminal 2. En passager ved hver af de tre indcheckningspulte, hvor en af beregnet til Biz- og Guldkunder. Den først ledige er Biz-skranken, hvor jeg afleverer mine to kufferter, og da jeg beder om at få Priority-tags på de to kufferter, kigger agenten grundigt på skærmen. Det viser sig, at på trods af at mit OZ*G-kortnummer er registreret korrekt, har systemet ikke anerkendt det som *G. Også selvom det har gyldighed til og med juni 2011 (og forlænget til 2014, når jeg har overstået turen til Brasilien).
CPH-ZRH (København-Zurich), dep 2000, arr 2150
Jeg indfandt mig ved gaten cirka 1940, efter kort at have besøgt Scandinavian-loungen. Egentlig havde jeg jo lige spist og drukket på Burger King, men herfra havde jeg spottet Danske Bank-direktør Peter Straarup gå op ad trappen hen mod Fast Track, og derfor ville jeg lige se om han også sad og i loungen. Han var der dog ikke...
Boarding skete gnidningsløst, og da boarding var overstået, kiggede jeg mig rundt, og anslog at kabinefaktoren har været omkring de 40% i economy, mens jeg ikke nærmere efterforskede i kabinefaktoren foran gardinet.
Vi var i luften kl 2020, og på en ganske hændelsesløs tur ned over Europa, blev vi tilbudt en klassisk lille sandwich, samt drikkevarer efter behag. Kaptajnen forklarede lidt om ruten på engelsk, tysk og svensk (!), og kaptajens navn afslørede da også et sandsynligt svensk ophav.
Jeg drak et par øl på turen, men var alligevel lidt skuffet over at blive serveret Heineken - hvad blev der af Feldschlösschen? På trods af det sene takeoff i CPH, landede vi kl 2143 i ZRH; 7 minutter før schedule.
ZRH-GRU (Zürich-Sao Paulo Intl), dep 2240, arr 0645
Jeg begav mig straks mod terminal E, da der kun var 50 minutter connection time ifølge min rejseplan. Da jeg ikke er videre begejstret for Bellevue-loungen i terminal E, og da boarding faktisk allerede var begyndt, da jeg kom derover, gik jeg hen mod min gate. Jeg bemærkede i øvrigt, at aftenens LX-fly til JNB var aflyst, og takkede flyguderne for, at det ikke var HB-JMG (som jeg i øvrigt har fløjet med til HKG i 2008), der var cancelled.
Nu er jeg ikke videre angst for at flyve (tværtimod), men hvis jeg havde været det, så havde jeg måske set lidt lysere på turen efter at have sat mig i sæde 41B. I sæde 41 FGH sad nemlig tre brasilianske nonner i fuld uniform. Kabinefaktoren i monkey class anslår jeg til cirka 90-95%, ukendt i C og F.
Efter at have været ret træt af at flyve med europæiske flyselskaber, når man nu kender serviceniveauet på de asiatiske, så har jeg sandelig skiftet mening efter denne tur. Helt utroligt fantastisk veloplagt crew (indbyrdes tysktalende), og særligt de to cirka 50-årige damer, der primært betjente min række, forstod virkeligt at holde humøret højt, både blandt passagerer og besætning. Selve aftensmaden bestod af en salat med italian dressing, valget mellem "oksekød med ris og grøntsager" eller "ris med grøntsager" gjorde det let; det faldt ud til førstnævntes fordel, og til sidst en chokoladedessert. Selvom jeg yderst sjældent er en stor fan af rødvin serveret i economy-kabiner (med TAP som en undtagelse), så finder jeg faktisk den Grenache Merlot, som LX serverer, ganske anstændig.
Jeg havde ret hurtigt på turen gennegået filmprogrammet i Swiss-magasinet, og fundet et par film jeg ville underholde mig selv med. Jeg blev derfor svært skuffet, da jeg fandt ud af, at man havde "vendt" programmet om, således at de film der tydeligvis skulle vises TIL Schweiz, var nu dem, der blev vist FRA Schweiz. Denne del fandt jeg noget mere uinteressant, men endte med at se "Damned United", en film om fodboldtræneren Brian Clough, og om Leeds United i 1970erne. Da denne var den eneste film jeg gad se, var det heldigt, at mit AVOD brød sammen netop som rulleteksterne løb over skærmen efter filmen. Jeg gad ikke klage over systemet, men valgte at forsøge at få sovet et par timer. Dette skulle vise sig at være ret umuligt, idet den schweiziske herre i 41D (ved siden af de tre nonner), formodetlig må have været forsvarende europamester i snorkning (ZZZZZZZZ!!!!), og mente han skulle bevise hans overlegenhed her ombord på LX92!
Jeg fik måske sovet 30-60 minutter, og var i galley et par gange for at få lidt at drikke, og undrede mig her over, at de 2-liters colaflasker var fra Sydafrika!?
Et par timer før landing, måske kun 90 minutter?, blev andet måltid serveret, nemlig en lille kurv med yoghurt, juice, en bolle, en croissant, smør, smøreost og ost, fulgt op med servering af kaffe, te og kolde drikkevarer.
Jeg var lidt overrasket over, at kaptajnen her hen mod landing fortalte, at passagerer på højre side kunne nyde udsigten over Rio de Janeiro, hvilket er en lettere usædvanlig routing, idet man normalt kommer mere fra stik nord. Vi havde hjulene på jorden kl 0723, 38 minutter efter planen.
Immigration i GRU kan tidligt om morgenen ofte tage over en time, og da vi landede næsten samtidig med American og en TAM-maskine fra Europa, kunne man frygte det værste. Jeg var dog igennem immigration efter ca 15 minutter, og på trods af at jeg blev taget ud til toldkontrol, var dette en relativ smertefri velkomst.
(fortsættes)