PDA

View Full Version : Grisebingen udvides !


Jan
05-10-2007, 10:15
http://www.takeoff.dk/news.cfm?nNewsWeekly=0&nNewsId=13330

De nye ruter fra Malmø skal give 250.000 passagerer årligt og indbringe et overskud lige fra starten.

Som et led i en storstilet svensk offensiv vil Sterling tjene penge på internationale ruter ud af Malmø lufthavn, selvom dette ikke lykkedes for Ryanair. For Sterling er målet 250.000 passagerer årligt og overskud fra første færd.

Tre nye Sterling-fly vil fra marts flyve mellem Malmø og London, Barcelona, Nice, Firenze samt Alicante.

Ryanair undrer sig over Sterlings ambitioner i det sydsvenske, eftersom Ryanair fra udgangen af oktober lukker alle fem internationale ruter ud af netop Malmø.

”Vi siger bare: Held og lykke. Vi trak os, fordi vi ikke kunne få økonomi i ruterne, og Sterling er jo et højprisselskab sammenlignet med os,” siger Ryanairs nordiske salgschef, Wilhelm Hamilton.

Den dystre udmelding bekymrer dog ikke Sterling.

”Vi flyver på hovedlufthavne, mens Ryanair flyver på sekundære lufthavne, og det er måske der, de har fejlet. Vores passagerer vil godt betalt lidt ekstra for at blive fløjet til store, centrale lufthavne,” siger Michael T. Hansen, kommerciel direktør i Sterling.

Michael T. Hansen mener, at Sterling kan udnytte en række synergier med sine ruter fra København, som Ryanair ikke har haft samme mulighed for.

”Vi kan tilbyde en større fleksibilitet, idet en passager kan flyve ud fra Malmø til f.eks. London og returnere via København. Det giver langt flere forskellige afgange og tilbyder dermed også gode muligheder for forretningsfolk, der efterspørger langt mere end en eller to daglige afgange til en destination,” siger han.

Det er tanken, at de nye internationale ruter ud af Malmø primært skal tiltrække sydsvenske passagerer.

”Vi forventer, at 90 pct. af passagererne vil komme fra Sverige. Det kan nok ikke undgås, at når vi i starten kører kampagner for ruterne ud af Malmø, så vil enkelte danskere tage over Øresund, men på sigt vil transporttiden og broafgiften betyde, at danskerne vil vælge vores ruter fra København,” vurderer Michael T. Hansen, der fortsat regner med vækst i København. Han forklarer den sydsvenske satsning med, at Sterling vil have kontrol over Øresundsregionen, og at de nye ruter er en naturlig opfølgning på de ruter, som selskabet lancerede ud af Göteborg i foråret.

”Det har taget lidt tid at skabe vækst i Øresundsregionen, men nu tror vi, der sker noget. Derfor vil vi have et ben på begge sider,” siger han.

Selskabet skruer også op for flyvninger mellem Malmø og Stockholm. Sterling får tre nye fly til at varetage flyvningerne og skal ansætte 80 nye kabinemedarbejdere.

Kilde: Standby.dk

OJB
05-10-2007, 10:23
De er jammen ikke skvetne i Sterling! Det lukter litt svidd av denne satsningen for for meg, men håper de lykkes for den saks skyld.