Flyprat >
Småprat > Flyselskapenes udgifter i forbindelse med medical diversions
View Full Version : Flyselskapenes udgifter i forbindelse med medical diversions
Har luftfartsselskaberne en forsikring, der dækker de ekstra udgifter i forbindelse med medical diversions?
Eller er det bare en ekstraudgift, der kommer på driftsregnskabet?
Hvis vi ser bort fra, at en syg pax selvfølgelig skal have behandling snarest,
så indebærer en sådan diversion ekstra udgifter til landing og start, handling, evt. ekstra fuel o.s.v.,
og i værste fald er der også risiko for, at crews timer går ud, hvilket igen medfører ekstra udgifter.
Jeg går ud fra, at pax' rejseforsikringsselskab ikke bliver inddraget på noget tidspunkt - eller hur?
Jeg undrer mig bare og håber, at nogle kan forklare!
The cost of doing business .. For selskapet ville det blitt dyrt å forsikre seg mot slikt, så da tar man det på egen kappe. Pasienten har forhåpendtligvis reiseforsikring - ellers blir det dyrt for vedkommende. Men det er ikke flyselskapets problem.
Som i går kveld da Norwegian måtte lande i AMS med medical diversion. Da fikk nok crewet problemer med arbeidstid som følge av det. Flyet drar videre til BGO først nå i ettermiddag. Koster nok mye penger den stoppen der.
Pasienten har forhåpendtligvis reiseforsikring - ellers blir det dyrt for vedkommende. Men det er ikke flyselskapets problem.
Jo, men jeg tænkte mere på, om carrier kunne kræve et beløb fra passagers
rejseforsikringsselskab? Ikke hele beløbet, men f.eks. et 'fixed' beløb?
I virkeligheden burde flyselskaberne måske overveje, om pax over 40 år burde have en diversion forsikring?
Det er jo fint, når man uden de store problemer kan sætte en pax af i AMS en route fra f.eks.
AGP til SVG, fylde nogle papirer og en flight plan ud og så daffe af sted igen mod det furede og vejrbidte land! Noget andet er, når en diversion indebærer lange forsinkelser, red tape bøvl, crew timer, der går ud, pax på hotel, bespisning, transfers, missed connections, you name it. Da synes jeg, at flyselskabet
burde have nogle muligheder for at få deres ekstra udgifter dækket ind!
Som i går kveld da Norwegian måtte lande i AMS med medical diversion. Da fikk nok crewet problemer med arbeidstid som følge av det. Flyet drar videre til BGO først nå i ettermiddag. Koster nok mye penger den stoppen der.
Men det er jo noe som skjer med såpass jevne mellomrom og flere ganger årlig, at det bør være med i kostnadsbudsjettet deres og ikke komme som en overraske og havne under "non-recurring items" [emoji6]
Jo, men jeg tænkte mere på, om carrier kunne kræve et beløb fra passagers
rejseforsikringsselskab? Ikke hele beløbet, men f.eks. et 'fixed' beløb?
I virkeligheden burde flyselskaberne måske overveje, om pax over 40 år burde have en diversion forsikring?
Det er jo fint, når man uden de store problemer kan sætte en pax af i AMS en route fra f.eks.
AGP til SVG, fylde nogle papirer og en flight plan ud og så daffe af sted igen mod det furede og vejrbidte land! Noget andet er, når en diversion indebærer lange forsinkelser, red tape bøvl, crew timer, der går ud, pax på hotel, bespisning, transfers, missed connections, you name it. Da synes jeg, at flyselskabet
burde have nogle muligheder for at få deres ekstra udgifter dækket ind!
Det du beskriver er risikoen og kostnaden av å drive kommersiell virksomhet. Hvis du ikke er villig til å ta den risikoen, og det ser vi at det er mange som ikke er, er tryggheten i offentlig sektor svaret. Kommersiell drift har en oppside og en nedside. Hvis vi skal dra logikken din videre så skal alt overskudd da deles med alle passasjerer. Det blir vel lite hensiktsmessig?
Hvis vi skal dra logikken din videre så skal alt overskudd da deles med alle passasjerer. Det blir vel lite hensiktsmessig?
Jeg tænker overhovedet ikke, som du tror at jeg tænker;)! Jeg tænker på nogle helt konkrete, uforudsete udgifter, som i et worst case scenario kan blive
meget dyrt for et flyselskab, fordi de har gjort det rigtige og sørget for at få
en syg pax under lægebehandling en route fra et sted til et andet. De kan måske
budgettere med det, men samtidig må de budgettere med alle andre
udgifter, som de forlods ved er uundgåelige i luftfart, som f,ex
udgifter i forbindelse med teknik. Som pax forventer vi jo, at i hvert fald net-
selskaberne sørger for os i forb. med forsinkelser og aflysninger.
Jeg spørger mig selv -og jer - om det er rimeligt, at et flyselskab skal påtage sig så store ekstraudgifter der kan opstå -stadig worst case scenario - i forbindelse
med medical diversions!
Jeg spørger nu helt konkret, om det var en mulighed, at man lod en diversion.
forsikring være en del af den sygdoms-og hjemtransportforsikring, som vi
alligevel skal have. Du må heller ikke glemme, at ikke alle pax er lige
realistiske m.h.t deres helbred, når de skal på flytur. Sygdom er hver mands
herre, men jeg har mere end én gang set folk, der tog chancer.
Det er muligt, at mit spørgsmål er dumt, men jeg må stille det;)!
Hvordan luftfartsselskaberne så skulle cleare med forsikringsselskaberne,
må de så finde ud af.
Man budsjetterer for IRR, og medical diversions (og andre diversions også for den saks skyld) falle under denne paraplyen.
Skulle man forsikre seg mot slikt, hadde det blitt svært komplekst. og jeg tviler på at noe forsikringsselskap vil tatt på seg jobben med å utarbeide et slikt konsept. Det ville trolig isåfall bli så dyrt at det diskvalifiserer seg selv .. Forsikringsselskapets første bud er jo å sikre seg selv, og her er det for mange ukjente faktorer.
Hvordan luftfartsselskaberne så skulle cleare med forsikringsselskaberne,
må de så finde ud af.
Den er for lettvint. Det er ingen seriøse firmaer som driver business på den måten.
Det er nok som det sies, at dette er budsjetterte utgifter. Det svinger litt fra år til år, men medianen er jevn. Skulle den stige blir det rekalkulering. Det er ikke anderledes enn sykefravær i en bedrift eller svinn i en butikk. Kundene betaler kollektivt ved litt høyere priser.
Emirates, the largest airline by international traffic, operates over 3,500 departures a week, or more than 194,000 flights in 2016.
In those 12 months, the airline handled more than 60 flight diversions due to medical emergencies.
A single flight diversion can cost Emirates anything from US$50,000 to over US$600,000, depending on the nature of the diversion which include fuel, flight catering, landing and ground handling fees, air navigation cost, passenger rebooking costs and onward connection, as well as other associated costs to care for crew and passengers.emirates.com/media-centre (https://www.emirates.com/media-centre/emirates-sets-standards-for-on-board-medical-care)
Er flyselskapene pålagt å ta slike mellomlandinger ved fare for liv og helse?
Eller er det bare vanlig praksis (foruten at døde passasjerer skaper dårlig stemning og PR).
Kan Kapteinen endre flight plan i en slik situasjon, uten godkjenning fra flyselskapet sentralt?
Har en kompetent lege om bord noe å si, utover å være rådgivende?
Jeg tænker på nogle helt konkrete, uforudsete udgifter,
Men dette er ingen uforutsett utgift da det hender stadig vekk, gjerne flere ganger i året så snart man kommer over en viss størrelse
Å forsikre seg for noe som inntreffer et selskap flere ganger i året vil være såpass dyrt at det neppe lønner seg
Det blir nesten som å forsikre seg mot de-ice
Er flyselskapene pålagt å ta slike mellomlandinger ved fare for liv og helse?
Eller er det bare vanlig praksis (foruten at døde passasjerer skaper dårlig stemning og PR).
Om en passasjer allerede er død så er det vel tilfeller om at de har fløyet til destinasjonen? Men er en passasjer levende så vil man vel naturlig forsøke å redde vedkommende. Det kan jo hende selskapet også påtar seg et visst ansvar om de ikke gjør noe for å forsøke å redde liv, og passasjeren skulle stryke med.
Det er jo kapteinens avgjørelse, men han tar som regel avgjørelsen i samråd med medisinsk personell på bakken. Man har mulighet for å komme i kontakt med disse umiddelbart.
Vurderes det som livstruende, er det bare å sette kurs mot nærmeste (praktiske) nødhavn. Har personen gått bort, så har en del longhaulfly designerte lagringssteder ombord. Ellers improviserer man best mulig.
Om en passasjer allerede er død så er det vel tilfeller om at de har fløyet til destinasjonen? Men er en passasjer levende så vil man vel naturlig forsøke å redde vedkommende. Det kan jo hende selskapet også påtar seg et visst ansvar om de ikke gjør noe for å forsøke å redde liv, og passasjeren skulle stryke med.
Og hvem er kompetent nok til å erklære en pasient død og ikke mulig å holde i live? Du? Jeg hadde gjort som på bakken; ringt etter hjelp, full HLR og ned til nærmeste flyplass med adekvat bistand.
Neppe noen som nøler der, med mindre noe er avtalt.
Og hvem er kompetent nok til å erklære en pasient død og ikke mulig å holde i live?
Det er vel i de tilfellene det har vært medisinsk personell ombord osv., ref. det MOW også skriver
Som fartøysjef er man pliktig å gjøre det man kan for å redde livet til de som er ombord. Med mindre der er en lege ombord som evt. kan erklære vedkommende for død vil det bli gjort HLR til man er på bakken og helsepersonell kan at over. Vi har hatt eksempler på over en time i eget selskap.
Er det helsepersonell/lege ombord vil disse selvsagt trekkes inn i avgjørelsene så langt der er mulig. Har også vært tilfeller der leger ikke melder seg når man spør om det er en lege ombord av frykt for å bli saksøkt...
Basse-HAU
27-07-2017, 16:08
Nå er vel vi langt ut fra trådstarters spørsmål?
Jeg vil nok tror at 100% av crew ikke vil nøle med å ta en medical diversion, samme hvor kynisk et selskap er.
Jeg vil tror at flyselskaper kan hente inn noe av sine ekstra kostnader med å henvende seg til reiseforsikring til den skadelidende passasjer? Men kostnad for fuel og slikt kommer man vel fort opp i max utbetaling av forsikringssummen?
Jeg kjenner til en som fikk spørsmål fra sin reiseforsikring da han ble fraktet med helikopter pga. akutt sykdom, dette skjedde offshore på jobb i tysk/nederlandsk sektor, og da gikk visstnok taksameteret, selv om han var på jobb. Hvem som betalte til slutt vet jeg ikke, men regner med arbeidsgivers forsikring ordnet opp.
Sent from my iPhone using Tapatalk
Nå er vel vi langt ut fra trådstarters spørsmål?
Jeg vil nok tror at 100% av crew ikke vil nøle med å ta en medical diversion, samme hvor kynisk et selskap er.
Jeg vil tror at flyselskaper kan hente inn noe av sine ekstra kostnader med å henvende seg til reiseforsikring til den skadelidende passasjer? Men kostnad for fuel og slikt kommer man vel fort opp i max utbetaling av forsikringssummen?
Jeg kjenner til en som fikk spørsmål fra sin reiseforsikring da han ble fraktet med helikopter pga. akutt sykdom, dette skjedde offshore på jobb i tysk/nederlandsk sektor, og da gikk visstnok taksameteret, selv om han var på jobb. Hvem som betalte til slutt vet jeg ikke, men regner med arbeidsgivers forsikring ordnet opp.
Nå skal du få fasiten av en som har jobbet å behandlet slike krav, og vært ansvarlig for dialog med flyselskaper hos reiseforsikring hos et stort norsk selskap:
Nei, flyselskapene får ingenting av forsikringsselskapene. Vi har forsikret den den syke passasjeren mot utgifter ved f.eks sykdom, og ikke flyselskapet. Derimot dersom flyselskapet skulle være så elskverdige å kreve beløpet av den som var syk, så ville saken vært anderledes. Så langt tror jeg ingen flyselskap har sunket så lavt.
Et lite apropos her, det er helst andre veien regningen går. Forsikringselskapene krever regress etter forsinket bagasje, bagasje som har blitt borte osv. Som en liten funfact så er(i hvertfall for noen år siden) SAS og KLM best i klassen. De betalte våre krav promte, men de verste var RyanAir, NAX, Lufthansa og AF. Det hendte etter mye om og men at vi fikk noe penger ut av de siste, men aldri de 2 første.
Siden vi er OT, så har jeg tatt vilkår til et tilfeldig forsikringselskap, og viser til hvilke utgifter de dekker som måtte påløpe den sikrede ifm sykdom:
5.1. BETINGELSER FOR ERSTATNING
Sikrede kan ha rett til erstatning for Reisesyke, Hjemtransport, Reiseavbrudd og Erstatningsreise hvis sikrede på reisen rammes av:
Akutt sykdom
Ulykkesskade
Uventet akutt og alvorlig forverring av sykdom/lidelse som var kjent før reisen startet.
5.2. REISESYKE HOS SIKREDE
Tilfeller som kan gi rett til erstatning:
Hvis sikrede blir rammet av tilfelle som nevnt i punkt 5.1, erstattes sikredes nødvendige utgifter knyttet til dette. Slik beregnes erstatningen. Det fremgår av tabellen i forsikringsbeviset hvilke forsikringssummer og egenandel som gjelder.
Følgende rimelige og nødvendige utgifter erstattes:
Legehonorar
Sykehusinnleggelse i inntil 60 døgn
Medisin, bandasjer og lignende artikler
Leie av krykker og rullestol
Fysikalsk behandling foreskrevet av lege
Transportutgifter i forbindelse med medisinsk behandling
Dokumenterte telefonutgifter til samtaler med selskapet.
Det er MAO forsikredes utgifter som er dekket, og ikke flyselskapet.
Basse-HAU
27-07-2017, 18:18
Jeg tviler også sterkt på at noen flyselskaper vil belaste passasjer for disse utgifter. Men er man uheldig i andre land, så vil jo f.eks utgifter til redningstjeneste/helikoptertransport om man brekker foten i fjellet...
Sent from my iPhone using Tapatalk
Det er noe annet om man blir dårlig på en øy, oljeplattform eller andre utilgjengelige steder. Da må det rekvireres redningsfatøy og det er noe helt annet enn om nan befinner seg i et fly. Svigerfar ble fraktet til sykehus med helikopter fra Bainbridge Island da jeg bodde der fordi ambulansepersonalet mente det ville ta for lang tid med fergen over til Seattle, men han fikk et helvete med forsikringsselskapet sitt etterpå, de ville ikke betale for slikt ..
Jeg tviler også sterkt på at noen flyselskaper vil belaste passasjer for disse utgifter. Men er man uheldig i andre land, så vil jo f.eks utgifter til redningstjeneste/helikoptertransport om man brekker foten i fjellet...
Sent from my iPhone using Tapatalk
Da må forsikringselskapet vurdere om det går under unntaket som omhandler "ekspedisjoner". Da er det ikke dekket. Er det derimot en vanlig fottur/sykkeltur o.l som gjør at man må rekvirere helikopter, så vil dette være dekket innenfor reiseforsikringen.
Normalt definerer man ekspedisjoner som turer der man må ha med spesialutstyr. F.eks oksygen til store høyder.
Nå er vel vi langt ut fra trådstarters spørsmål?
Jeg vil nok tror at 100% av crew ikke vil nøle med å ta en medical diversion, samme hvor kynisk et selskap er.
Det er OK for min del, Bassehau, jeg har fået svar på mit spørgsmål!
Dagens gladnyhet fra 39 000 fot; en liten gutt født på LH 543 BOG-FRA den 26. juli.
"Births on board are quite rare. This has been the eleventh birth on a Lufthansa flight since 1965."
Diverted to MAN.
https://www.flightradar24.com/data/flights/lh543#e3b57e1
https://twitter.com/lufthansaNews
http://newsroom.lufthansagroup.com/en/news-and-releases/2017/q3/500.html
https://dl.dropbox.com/s/w1ghtjwkls9hqt4/baby_LH543.jpg
Dagens gladnyhet fra 39 000 fot; en liten gutt født på LH 543 BOG-FRA den 26. juli.
"Births on board are quite rare. This has been the eleventh birth on a Lufthansa flight since 1965."
Diverted to MAN.
https://www.flightradar24.com/data/flights/lh543#e3b57e1
https://twitter.com/lufthansaNews
http://newsroom.lufthansagroup.com/en/news-and-releases/2017/q3/500.html
https://dl.dropbox.com/s/w1ghtjwkls9hqt4/baby_LH543.jpgHmm hvor bli da fødestedet registrert i passet da? Internasjonalt luftrom?
Sent fra min SM-G935F via Tapatalk
Hmm hvor bli da fødestedet registrert i passet da? Internasjonalt luftrom?
Sent fra min SM-G935F via Tapatalk
http://edition.cnn.com/travel/article/people-born-on-airplanes/index.html
http://i2.cdn.cnn.com/cnnnext/dam/assets/160126173457-shonas-old-passport-credit-shona-owen-super-169.jpg
I aftes havde den danske tabloid BTs hjemmeside en overskrift:
"Fly nødlander i København".
Det gjorde det nu ikke, sådan i teknisk forstand!
Der var derimod tale om en medical diversion. Den forsinkede BA232
en B772ER, reg. G-VIIK holder iflg. FR24 stadig på CPH. Flyet var
en route DME til LHR, og jeg går ud fra at crew gik ud på tid!
Måske er der andre, som ved noget?
Skal gå klokken 15 i dag, iflg BA's nettside. Så enten oppsto det noe teknisk eller så måtte de ha crewrest.
Anders95
28-06-2018, 19:39
I aftes havde den danske tabloid BTs hjemmeside en overskrift:
"Fly nødlander i København".
Det gjorde det nu ikke, sådan i teknisk forstand!
Der var derimod tale om en medical diversion. Den forsinkede BA232
en B772ER, reg. G-VIIK holder iflg. FR24 stadig på CPH. Flyet var
en route DME til LHR, og jeg går ud fra at crew gik ud på tid!
Måske er der andre, som ved noget?
Crewrest ifølge BA på Twitter. :)