Guest
25-04-2006, 15:07
Den norske lufthavn Gardermoen vil forbyde salg af parfumen "Flowerbomb" i taxfree butikkerne, da den kan blive forvekslet med en håndgranat i sikkerhedskontrollen.
Den lille flacon ligner i påfaldende grad en håndgranat.
Ifølge den norske netavis Aftenposten blev en norsk rejsende for nyligt stoppet i sikkerhedskontrollen i en fransk lufthavn. Sikkerhedspersonalet troede, at kvinden havde gemt en håndgranat i sin håndbagage, men det viste sig hurtigt blot at være en harmløs parfume.
Parfumen - med det påfaldende navn "Flowerbomb" - har form som en håndgranat og er tilmed udstyret med en lille blomsterstilk, der til forveksling ligner splitten i en granat.
Selvom kvinden naturligvis blev lukket igennem sikkerhedskontrollen efter et nærmere tjek af tasken, har lufthavnen Gardermoen uden for Oslo besluttet sig for at forbyde salg af Flowerbomb for at foregribe fremtidige misforståelser.
Ifølge Gardermoens informationschef, Jo Kobro, vil sikkerhedspersonalet fremover beslaglægge "blomsterbomberne".
Til Aftenposten siger Jo Kobro, at parfumeflaskerne defineres som våbenlignende genstande, og at det vil være det samme som at forsøge at tage en vandpistol gennem kontrollen.
Den franske kosmetikgigant L'Oreal, som står for produktion og salg "Flowerbomb", er overrasket over sagen. Ifølge udviklingsdirektøren for L'Oreal Luxury Products, Matheu Spies, har L'Oreal aldrig tidligere modtaget klager over "blomsterbomben".
Kilde: www.jp.dk