PDA

View Full Version : I dag OSL snart Sverige


Guest
28-09-2004, 12:27
fra www.borsen.dk
Storstrejke truer SAS i Sverige



Den svenske fagforening Transport varslede mandag aften en total arbejdsnedlæggelse, hvis ikke flyselskabet SAS efterkommer krav fra de 1200 lastarbejdere. Hvis parterne ikke når frem til en aftale, vil flytrafikken blive totalt lammet i Sverige fra den 11. oktober.


Strejken vil i første omgang berøre 1200 lastarbejdere, men kan blive optrappet, så den også omfatter ansatte, der tanker flyene med brændstof og flyteknikere.


SAS beklager i en pressemeddelelse, at det ikke har været muligt at nå et kompromis, efter at SAS har tilbudt en lønstigning på 7,9 procent over de næste 39 måneder.


Arbejdsgivernes forhandlingschef siger til det svenske nyhedsbureau TT, at han stadig håber på en forhandlingsløsning, men at fagforeningen kræver for meget.


Forhandlerne for Transport afviser tilbudet og siger, at det er utilstrækkeligt.


Transport mener, at SAS udhuler lønstigningen med længere arbejdstider og forringelse af de ansattes ferieordninger, hvilket er uacceptabelt for fagforeningen.


"Det betyder i princippet, at tilbuddet var et nultilbud, der tilmed var lidt dårligere. Regner man efter, viser det sig at være en minusaftale," siger forhandleren for Transport.


Arbejdsgiversiden planlægger tirsdag at tage kontakt til den svenske forligsinstitution, der derefter kan indkalde parterne til nye forhandlinger.


Udsigten til, at mæglerne kan løse konflikten, er dog ikke stor, da de tidligere i forhandlingsforløbet har måttet opgive at få parterne til at indgå et kompromis.

Superhai
29-11-2004, 13:32
Transport måtte gi etter.

http://www.standbynews.com/content.php3?id=8896