Air China i Economy & Asiana i First

[jefi99]

Jeg havde vidst længe, at jeg snart skulle til Kina. Men tidspunktet havde været lidt usikkert, så jeg kunne ikke booke billet før sidste øjeblik. Visum var klaret i god tid fra ambassaden, så det var bare at holde sig klar.

Tiden kom, og jeg havde løbende holdt mig orienteret om muligheden for eventuelt at benytte nogle point på en F award. Jeg endte med følgende booking:

CPH-ARN (SK) Q-kl
ARN-PEK-HGH (AC) S/W-kl
FRA-CPH (SK) K-kl
købt for cirka DKK4400

og
PVG-ICN-FRA (OZ) F-award
købt for 75000 Asiana-miles+skatter

---

Jeg havde dagen før valgt 10F på den 737-600, der skulle bringe mig til Arlanda. Jeg kunne ikke checke ind online på de strækninger, der skulle flyves af Air China.
Jeg ankom til lufthavnen 90 minutter før afgang, gik direkte gennem security (havde ingen bagage at checke ind) og til loungen, hvor jeg forhørte mig om de kunne give mig nogle sæder på de to CA-flyvninger. Og her gik det lidt galt, da man åbenbart må forsøge sig fra scratch. Dermed forsvandt mit 10F, og det eneste sæde på flyet, der var tilbage og ikke et midtersæde, var 9D, der faktisk er det værste sæde ombord. Jeg udtrykte min skuffelse, men trøstede mig med, at det jo trods alt kun drejede sig om en times tid. Efter at have købt lidt Fazer Skolekridt i duty-free, gik jeg lidt sent mod gaten, og var faktisk den sidste der manglede. Det magiske bip lød, der betyder at man har fået et andet sæde, og ud poppede den lille bon med 5D = Economy Extra! Wuhuuu!
Overraskelsen var faktisk endnu større, da jeg kom ombord. For economy var ikke fuld! Loadfactor anslår jeg til 90% i M, og 40% i Y. Dette var dermed ikke en op-up, men derimod en "rigtig" upgrade.
Men bortset fra en gratis cola light og en kop kaffe var det nu også det eneste det kostede SAS denne dag, da jeg havde guffet godt i mig af den mad i Scandinavian Lounge, som jeg faktisk synes er blevet bedre og bedre de sidste par år.

Vel ankommet til ARN, begik jeg mig hen til transfer desk, som ligger lige ved trappen op til loungen. Her kunne man ikke hjælpe mig, da der var over tre timer til afgang, og Air China check-in ikke have åbent endnu. I CPH havde man faktisk kunnet give mig et sæde på første strækning med CA, men ikke indenrigsflyvningen til HGH.
Jeg gik op i loungen og benyttede den næste times tid på at surfe lidt, opdatere min flightmemory og drikke lidt coke light. Efterfølgende gik jeg en runde i afgangshallen, købte det seneste nummer af Monocle og gik tilbage til transfer desk. De kunne stadig ikke hjælpe. Jeg gik derfor "ind" i Sverige, for at kontakte selve Air China check in. Check-in var ved at lukke, og ved *G disken stod CA-agenten sammen med en meget hjælpsom SGS check-in-dame. Jeg havde i Kastrup fået sæde 48D, hvilket er et gangsæde i midten på den B777, der hos CA er konfigureret 2-5-2! Men da der var tre sæder i midten, som var ledige, så var der ingen grund til at ændre det. På mit indenrigsfly skulle jeg flyve med A319, og her fik jeg et gangsæde som ønsket.



Afgang med CA er kl 1910 fra ARN, med planmæssig ankomst i PEK 0940 lokal tid. Det er derfor vigtigt at få sovet nogle timer, for ikke at ramle ind i alt for meget jetlag. Vi havde pushback kl 1908, og var i luften kl 1914. Flyet var B-2067 fra 2001, og det så ikke ud som om man i de sidste ni år havde gjort meget ved interiøret. IFE er i praksis ikke eksisterende. På storskærmen vises et par kinesiske film og lidt flyinfo (kort, flyhøjde, tid). Der er også musikkanaler, men jeg havde iPod'en med. Så snart vi nåede marchhøjde, begyndte serveringen. Først drinks (te, vand, juice og øl, men ikke vin), og derefter mad, hvor valget i dag var fisk eller oksekød. Jeg valgte sidstnævnte, men var ikke begejstret. Det kunne spises, hvis man var sulten, men det var ikke nogen kulinarisk oplevelse. Tsingtao er nok den kinesiske øl, de fleste kender, men CA serverer Yan Ying Beer. Den er lidt sødlig, og var ikke iskold, men den kunne drikkes. Jeg vidste, at hvis jeg skulle sove, så blev jeg nødt til at få hældt et par øl ned :-)
Kort efter serveringen af spise, kom de atter igennem med drinksvognen, og denne gang var der vin med. Jeg vidste fra tidligere, at det er tale om "Great Wall" i en rød og en hvid version. Jeg tvivler på at Parker har givet den særligt mange point, så jeg holdt mig til øl!
Damen der sad på 48H havde tidligere forladt sit sæde, da hun åbenbart havde fundet en bedre plads længere fremme, så jeg havde nu alle fem sæder i midten for mig selv. Faktisk havde jeg straks ved boarding rykket mig ind på 48E for at i hvert fald "holde" tre sæder, men nu da jeg skulle til at sove, kunne jeg strække mig over alle fem. Men da jeg kun er cirka 177 cm, havde jeg slet ikke brug for mere end fire! Og så kom jeg til at tænke på, om jeg nogensinde havde haft så meget plads at sove på ombord på et fly? Jeg har fløjet First Class med blandt andet BA og LH, så er dette jo langt fra en lige så god seng, men den er i hvert fald længere!!!

Jeg fik sovet et par timer i min "SpaceBed", og godt en time før landing kom de rundt med drinksvognen igen, efterfulgt og morgenmad og drinks atter engang. Jeg havde ikke lyst til noget at spise, så jeg nøjedes med lidt te og en coke light.
Jeg kiggede ikke på klokken, men jeg tror vi landede cirka til tiden i PEK.

Ombord havde de uddelt immigrationsformular og denne health-attest, og efter at have fået stemplet mit pas, gik jeg mod domestic transfer, der inkluderer en lille tog-tur.
Jeg gik direkte mod loungen, da jeg ville have en hurtig dusch og lidt at spise. Udvalget af mad var ikke imponerende, men jeg fik lidt cupnoodles og et par kiks, samt lidt te - og igen en coke light.
Der fandtes desværre ikke badefaciliteter i *G/Biz-loungen, men jeg blev eskorteret til First loungen, og her var der angang til dette. Om jeg bare var heldig, eller om det er normen, at man kan benytte First for at bade, ved jeg ikke. Normalt er det jo som bekendt sjældent at de bøjer reglerne i Kina, men måske fordi min charme kan bryde igennem selv den mest kommunistiske stoneface loungedragon, fik jeg i hvert fald adgang hertil.






Som man kan se, er det ikke ligefrem "First Class" blikkenslagerarbejde de har lavet i den nye terminal i PEK. Og jeg måtte vente 10-12 minutter på at vandet fik en ok temperatur, og herefter steg den faktisk fortsat, så til sidst var det faktisk varmt vand! Den forefandte shampoo duftede meget HubbaBubba-agtigt...

Da jeg stadig var sulten, forlod jeg loungen og spiste lidt på en af restauranterne, gik en runde i terminalen for derefter at gå mod min terminal. Ifølge planen havde jeg 2t20m mellem mine to fly, og indfandt mig ved gaten 35 minutter før tid. Men det var tydeligt allerede nu, at mit fly til HGH (Hangzhou) ikke kom til at afgå til tiden. Mange var fremme at spørge, men de blev sendt tilbage med uforrettet sag. Endelig begyndte boarding kl 1235 (schedule: 1200), og det komplet fyldte fly havde "boarding completed" kl 1242, og pushback kl 1248. Overraskende hurtigt, når man tager i betragtning at omkring 95% af passagererne var kinesere! Men nu havde vi jo mistet voret slot! Vi ventede i 34 minutter, før vi var i luften.
Her bestod serveringen af vand, juice, te og et måltid bestående af enten svinekød i sursød sauce eller noget der bare lignede grøntsager med ris. Jeg takkede nej.
Jeg havde 23J, og på den anden side af gangen sad en kinesisk herre og hans kone. Herren væltede hele hans portion med svinekød i sursød sauce ned mellem benene på sig selv, og havde sovs over det hele på bukserne og sædet. Han fik et par servietter af stewardessen, men det var noget værre griseri. Til sidst fik han et tæppe til at dække sædet med. Jeg var efter mange timers rejsen ved at være lidt træt, så underholdningen fra 23C hjalp mig trods alt vågen :-D

Vi ankom i HGH cirka kl 1510, 80 minutter forsinket.

[jefi99]

Fortsættelse følger. Flere fotos tilføjes senere.

[T.A.K]

Satser på like bra lesning på fortsettelsen

[olems]

jeg var gjennom mye av det samme i påsken selv og jeg småler hver gang jeg går gjennom customs ut av kina over hvor mange ganger du må vise boardingkortet gjennom slusa der.

[Øivind]

Ser frem til fortsettelsen...

[Savipix]

Flott start på rapporten!
Blir glad att höra att du fick bra service av ex-kollegorna på ARN!

[Chriscross]

Spennedne lesning. Var på PEK selv i påsken. Jeg hadde F-billett så gikk glatt inn i F loungen. Da jeg var der sist reiste vi i Y, og jeg er sikker på at vi da kom inn i F lounge og at denne var merket *G, så imildertid nå at det gun stod *G på C lounge. Vil benytte meg av "dusjstrikset" ditt neste gang for å sikre tilgang. når det gjelder mat serveres det frokost fram til ni, lunsj fra 11.00-13.30 og middag fra 17.00-1900. i CA lounger. Stusselig med mat utenom. en har for øvrig tilang til F-loungen med Priority Pass.

[jefi99]

Mit ophold i Kina er nu slut, og tiden er kommet til turen hjem. Og det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå, når nu alt lufttrafik til Europa er standset.
Jeg har tænkt mig at "malke koen", hvis chancen byder sig for DBC, da jeg ikke har travlt med at komme hjem. Jeg er klar over at Force Majeure kan begrænse eller udelukke kompensation, forplejning, hotel osv.

Jeg holder det højtagtede forum løbende orienteret...

[LN-FHU]

Hei jefi99

Håper det går bra med hjemreiseplanene....litt spent på å høre hvordan det går/har gått ?

[jefi99]

Den korte version:
Jeg er pt strandet i Seoul. Asiana har indsat et ekstrafly i aften (21APR) kl 1830 lokal tid, hvor jeg er bekraeftet. Dette fly opererer desvaerre ikke med First, saa jeg maa "noejes" med Biz.
Jeg skal nok komme med yderligere opdateringer...

[jefi99]

Tiden var kommet for hjemrejse. Men med vulkanaske hængende over store dele af Europa, var det ikke helt så let at komme hjem. Min hjemtur var som nævnt booket som en bonusrejse for 75000 Asiana Miles + CNY873 (ca DKK700/EUR95), samt en enkelt strækning, som var booket på samme PNR som med udrejse. Ifølge den oprindelige plan skulle jeg flyve:
17APR PVG-ICN (OZ F B777)
---18 timer "stopover"---
18APR ICN-FRA (OZ F B777)
18APR FRA-CPH (SK M MD80)

Det skulle siden hen vise sig, at INGEN af disse tre flyvninger skulle gå helt efter planen.

Jeg havde været i Kina i en uge, og var ved at være godt træt af kinesere, kinesisk mad, kinesisk rygekultur, kinesisk uhøflighed, kinesisk spytteri og Kina generelt. Så selvom jeg var opdateret via BBC World, CCTV9 osv, så valgte jeg at forlade min destination et par timer fra Shanghai og begive mig mod Pudong-lufthavnen, som jeg aldrig har været i før. På vej med taxa på motorvejen:



Ankommet til lufthavnen, bemærkede jeg selvfølgelig straks aflysningerne til Europa. Her er køen til LH/LX-disken:






Jeg ankom i god til til lufthavnen (cirka fire timer før), da jeg endnu ikke havde fået udstedt min billet. Jeg havde telefonisk talt med Asiana. Da engelskkundskaberne blandt OZ's kinesiske agenter er ret ringe (og sikkert også for de fleste andre flyselskaber), havde jeg talt med de noget lettere forståelige agenter i Hong Kong. Man kan sagtens booke en bonusbillet og så først få den udstedt i lufthavnen lige inden afrejse! Man kan også vælge sæde inden billetten er udstedt, hvilket jeg finder er ganske glimrende. Men et enkelt problem var opstået, da jeg desværre kun kunne vælge et sæde i Business på strækningen fra Shanghai til Seoul, så derfor havde jeg atter engang flyselskabet i røret. Det viste sig, at jeg kun var booket i C på denne strækning, da man ikke opererede med F på denne rute. Dette skuffede mig en hel del, da jeg netop havde valgt dette fly af de fem som Asiana dagligt opererer på ruten, idet man her havde F. Nå, men jeg fik ændret bookingen, så den teknisk set var booket i F, hvorved jeg kunne vælge et sæde i F-kabinen. Men stadig kun med Business-service.
Noget af en skuffelse, selvom det kun var en flyvning på et par timer.



Jeg gik hen ticket desk'en, men den var tom. Jeg gik så hen til check-in, hvor der sad en enkelt agent. Hun kunne desværre ikke udstede billetten, men kaldte via walkien på sin supervisor. Der gik over ti minutter, så jeg chitchattede lidt med checkin-agenten, der sad i China Eastern-uniform. Jeg spurgte lidt om den forestående fusion mellem Shanghai Airlines og China Eastern og om hvilken alliance hun troede de ville komme i. Selvom hun var ganske snaksagelig, vidste hun tydeligvis ikke så meget om den slags. Nå, men supervisoren kom endelig, og min billet blev efter lang tid udstedt. Imens havde jeg spottet et stykke papir foran supervisoren. Det viste blandt andet forventet load på dagens fem flyvninger, om der var VIP/CIP ombord, Platinum's (1.000.000 Asiana Miles) og andre interessante oplysninger. Her kunne jeg fx se, at de havde haft en CIP ombord tidligere på dagen (President of Amore Pacific), og at ombord på mit fly ville være en Platinum.

Jeg gik atter tilbage til checkin, og nu var der pludselig lidt kø. Jeg ønskede naturligvis at checke ind til alle mine tre flyvninger om muligt, og i hvert fald bagagen. Men det kunne ikke lade sig gøre, mente checkin-agenten nu. Station manager blev nu tilkaldt, og efter lidt snak frem og tilbage (og telefonopkald til Korea), så kunne det godt lade sig gøre at checke bagagen ind, men de kunne kun udstede boardingkort til ICN, da de ikke vidste om ICN-FRA ville blive opereret. Jeg spurgte meget nøje ind til om flyet var aflyst, men det fik jeg at vide det ikke var, men han ville heller ikke sige at det var det modsatte. "We don't know", sagde han igen og igen. Fair nok, jeg vidste jo allerede godt, at det fly næppe skulle komme i luften, men jeg ville bare væk fra de kinesere! Station Manager var i øvrigt koreaner, men talte også mandarin og ganske godt engelsk. Jeg kender naturligvis til 261/2004, og vidste at jeg ikke var dækket ind. Men jeg havde en idé om, at med et boardingkort i hånden til ICN-FRA ville jeg stå en smule bedre i en kompensationssitation, end nu hvor jeg stod med intet - udover to kufferter checket ind!
Jeg blev checket ind, fik 1G og en voucher til Business Loungen! Jeg rømmede mig, og tiltalte station manager, der stadig stod i nærheden - og spurgte om, når jeg nu fløj på en F billet, om jeg ikke havde adgang til F lounge, og han nikkede til checkindamen, der straks skrev en ny voucher.

Jeg gik igennem security og immigration, og begik mig straks mod Shanghai Airlines' First Class lounge. Jeg havde ikke de store forventninger, men blev derfor heller ikke så skuffet. Lidt shots fra loungen:







Jeg var ret overrasket over de mange tyskere i loungen, der tydeligvis skulle til Europa. De må være kommet fra andre lufthavne, og skulle videre til Frankfurt. Mens jeg sad i loungen, bemærkede jeg at en LH jumbo taxiede forbi udenfor.



Mit fly:



Jeg gik mod gaten lidt efter boarding var begyndt, og gik udenom den lange kø af economypassagerer, og hen til damen med det fine Business/First/*G-skilt. Hun scannede mit boardingkort, og kort efter sad jeg i 1G.
Som de allersidste passager, der boardede, var to herrer. Den ældste skulle sidde i 2G, og var utvivlsomt den Platinum, som jeg havde erfaret skulle være ombord. Og hvilken velkomst! Jeg tror næsmest hele crew var henne og hilse og byde velkommen. Et bukkeri, der var en royal gæst værdig! Den anden person, der boardede samtidig, var en noget yngre herre, måske en assistent, sekretær eller måske hans søn?
Preboarding blev der budt på vand og juice (ingen champagne!)
En mandlig purser var inden take off rundt og byde velkommen til samtlige premium passagerer (i hvert fald i F-kabinen), men uden videre entusiasme. Efterfølgende så jeg ham overhovedet ikke! Der uddeles ikke amenity-kit på disse korte strækninger, men et par slippers og et par hovedtelefoner. I F-kabinen var 6 af 8 pladser besat.

Da vi kom i luften blev menukortene distribueret, og der var ikke lang tid at overveje i, da stewardessen ventede. Valget bestod nu også kun i, hvad man ville have til hovedret. Blandt vinene var der intet valg; der var kun én slags hvid, rød og champagne!
Menuen var:

Appetizer:
Tykke skiver af lufttørret skinke på salat, samt kammusling

Main:
Panfried seafood med hummersauce
eller
Tenderloin Beef med mandelkartofler og grøntsager.

Dessert:
Frugt

Kaffe

Rødvin: Chateau St. Michele (Washington, USA)
Champagne: Charles Heidsieck NV
Hvidvin: (husker jeg ikke)

Jeg valgte steak'en, og det fortrød jeg ikke! Helt fantastisk bøf, jeg aldrig har fået bedre i luften.



First Officer bød velkommen på koreansk, men kaptajnen tog over på engelsk, hvor det foregik med en tyk amerikansk accent!

[jefi99]

Vel ankommet i Seoul Incheon, begik jeg mig mod transferdesken. Og her kunne man oplyse mig, at morgendagens flight ikke forventedes gennemført. Og man afviste pure alle anmodninger om kompensation og dækning af omkostninger i forbindelse med mit uplanlagte ophold i Korea. Jeg havde booket et værelse på Incheons Transit Hotel, som ligger airside i lufthavnen. Men først fra kl 2130 (her lukker loungen). Og transithotellet har betaling per time, dog minimum 6 timer, og efter kl 18, minimum 12 timer. Så 2130-0930 lød jo fint nok. Prisen er USD112 for 12 timer.
Jeg fik adgang til First Class loungen indtil de lukkede, og her nød jeg et par coke light, lidt snacks og et par Häegen-Dasz is, samt benyttede deres internet.

Næste morgen, efter jeg havde checket ud af mit transithotelværelse, begik jeg mig atter hen til transferdesken, og her endte vi ingen vegne. Dagens fly var cancelled, jeg ville blive booket på første fly ud af Seoul mod Europa, og nej, de betalte ikke for mit hotelværelse eller øvrige udgifter. Men jo, jeg kunne da godt få lov at benytte loungen en times tid. Uden af pushe for meget, tog jeg imod tilbuddet om adgang til loungen, og blev vist ind i Business loungen. Jeg kunne nok godt have fået adgang til First loungen igen, men så havde jeg jo ikke haft mulighed for at give Scanair-forummet informationer om forskellene mellem de to lounges!
Indretningsmæssigt er de to lounges ret ens, samme møbeldesign osv, men business loungen har faktisk bedre udsigt over tarmac'en, så man kan følge med i hvilke fly der taxier forbi osv. Med hensyn til udbud af mad kan jeg ikke helt komme med en endelig konklusion, idet jeg ikke fik lejlighed til at benytte F og C lounges på samme tidspunkt af dagen, men der er klart forskel. Et eksempel er Häegen-Dasz-isene i F, som ikke forefindes i C. Og spiritusudvalget er også mere eksklusivt i F-loungen, ligesom servicen var ganske exceptionel i F-loungen.

Efter at have spenderet et par timer i business loungen, forlod jeg loungen, og "gik ind" i Korea. Dette er faktisk ikke så simpelt igen. Først gik jeg hen til Information Desk. Herfra blev jeg sendt hen til Immigration, men det er "oneway", altså kun for folk der er på vej ud af Korea. Her blev jeg fortalt, at jeg skulle have fat i Korean Air, der skulle eskortere mig ud. Da jeg så fortalte, at jeg faktisk fløj Asiana, så sendte han mig derhen. Så fik jeg fat i et par Asiana Assistance Service, men de sendte mig op til Transfer. Og efter at have ringet lidt rundt, så fulgte en af disse damer mig så en etage ned, "mod strømmen", og modsat gennem security, hvorved jeg af Diplomatic Channel fik et stempel i mit pas, og kunne entrere Sydkorea!



Efter tre nætter på det udmærkede Courtyard Marriott Times Square Seoul, var jeg endelig på vej tilbage mod Europa. OZ havde indsat et ekstrafly 21APR med afrejse mod Frankfurt kl 1830. Dette ville betyde at jeg ville lande i Frankfurt kl 2330, hvilket samtidig betød, at jeg ikke ville komme videre til København før tidligst næste morgen. Endvidere ville dette fly ikke operere med First, men kun Y og C. Jeg overvejede nøje om jeg ville jeopardize mit konfirmerede sæde ombord på et af de første fly til Europa, mod at flyve F (som jeg jo havde betalt for). På CNN, BBC World og Al-Jazeera, samt internettet havde jeg nøje fuldt med i udviklingen. Og de talte om muligheden for at nye vulkanudbrud skulle lamme trafikken igen. Og om hvordan hvordan eksempelvis Air China begyndte at ombooke folk til fly 05MAJ, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte få pakket min kuffert.

Jeg bedrog mig mod Incheon, hvor jeg tog metroen til Gimpo lufthavn, og derfra AREX (Airport express) til ICN. Incheon er næsten altid sammen med HKG og SIN på listerne over de bedste lufthavne i verden. Og det med rette!



I AREX bliver man informeret om flyafgange, og vejret på de forskellige destinationer:



Efter en lille gåtur fra stationen, gik jeg mod Asiana checkin-som ligger fjernest, nemlig i sektion L-M.



First check-in (med min cabin-bagage):



Der er separat check-in for First, Biz, Diamond Club/*G, Economy, Groups og "Happy Moms" - sidstnævnte er for mødre rejsende med børn under 24 mdr. Jeg gik naturligvis mod First, men så at disse ikke var bemandet, så jeg krydsede hen mod Diamond Club. Her viste jeg min billet (i First omslag), og så blev der beklaget. Jeg sagde, at det var ligegyldigt. Men nej, nej, jeg skulle da checke ind hos First! Så tilbage igen!
Jeg havde været lidt i tvivl om mit fly faktisk ville blive opereret som mit PVG-ICN-fly, nemlig med F-konfiguration, men med Business-service, eller helt uden F. Og desværre, så var det en 777 uden F :-( Jeg fik valget mellem 1C, 2A eller nogle sæder på række 4 og 5. Jeg spurgte, om flyet var fuldt, og her fik jeg lidt af en overraskelse, da hun sagde, at næ nej, der var masser af pladser!?!? Så jeg nappede 2A.

Jeg spadserede smertefrit gennem security og immigration, og derefter direkte mod First loungen. Her ville man først ikke lukke mig ind med et Business boarding pass, men jeg insisterede, da jeg jo fløj på en First-billet, og jo faktisk var blevet downgraded! En OZ-crew i jakkesæt i baggrunden overhørte min argumentation, og en kommentar på koreansk var magisk for OZ-dragon'en, der straks bød mig velkommen.

Jeg tog et bord i nærheden af buffet'en, for jeg var både sulten og tørstig! Der var 4-5 varme retter, heraf to vestlige. Den ene var "Fried onion and hungarian beef stew" og den anden var "Coq au vin". Jeg prøvede dem begge, og var svært skuffet! Maden var højst lunt, kødet var elendigt i begge retter, og hvis man havde forestillet sig "hungarian beef stew" som en fortolkning af gulasch, så var man langt fra!

Hvem er det der gemmer sig der bag Jack Daniels?








Udvalget af vine var begrænset til én af hver. Rødvinen var en Syrah fra Montes Alpha (Chile), hvidvinen var en Chardonnay fra Carmen (Chile), og så var der Moët&Chandon! Jeg fandt faktisk rødvinen overraskende god, men kastede mig lidt senere over en disciplin jeg ikke havde dyrket i mange år, nemlig Madeira-smagning! Jeg havde forgæves forsøgt at få den avancerede maskine til at lave mig en cappuchino, og det havde en af de hjælpsomme OZ-damer set. Så hun bad mig tage plads. Og minutter senere kom hun med en fantastisk cappuchino, uopfordret ledsaget af et par cookies, samt et udvalg af nødder!







Jeg forlod loungen for at gå en lille runde i afgangshallen. Sådan en har jeg altid ønsket mig!:



Hvis man keder sig meget - så har ICN gratis beskæftigelsesterapi:



Jeg returnerede til loungen efter at have tanket op af de Clinique-produkter jeg bruger, og som indeholder under 100 ml.
Inden en flyvetur på 12 timer er det altid rart med et bad, og det er i mine øjne en af de store lounge-tests. Og her sætter OZ altså helt nye standarder. Jeg har før set et af de her højteknologiske toiletter, men jeg havde nu aldrig benyttet dem. Det har jeg nu. Og nu er dette et pænt og lødigt forum, men lad mig bare sige: sådan et vil jeg have! Men sådan en stråle skal man altså liiiige vende sig til!







Mit fly skulle jo afgå klokken 1830, så hen mod klokken 1800 havde jeg så småt gjort klar til at bevæge mig mod gaten. Men hvad var det der kom trillende ind?





Nu ændrede karakteren sig sandelig for loungemaden. Helt fantastisk, nærmest himmelsk!

Nå, jeg skulle nå et fly. Men hvad var nu det for et fastfood-franchise, der havde nået Korea (jeg havde dog set det allerede i 2004, da jeg besøgte Sydkorea for første gang):

[Discus]

Takk for fantastisk beskrivelse så langt - ser frem til avslutningen

[jefi99]

Gate 48 ligger allerlængst væk, og jeg boardede flyet som en af de sidste. Flyet skulle vise sig at være HL7742, en B777 fra 2006.

Der blev budt på champagne, vand eller juice inden takeoff. Takeoff var 25 minutter efter schedule, og vi lettede mod nord, men drejede kort efter mod vest (for at undgå nordkoreask luftrum, velsagtens).





Da vi nåede marchhøjde, kom inflight manager Ms Lee rundt og bød på håndtryk og velkomst. Igen ikke videre personligt.

En ret stor overraskelse var load factor, som var 18/32 i biz, og cirka 60% i economy. Når tusindevis af mennesker ville hjem fra Asien, så var jeg lidt forundret over dette!

Sædet må jeg sige, var noget af en skuffelse. Dels havde jeg jo i over en uge gået og glædet mig til at skulle ligge vandret i 12 timer, i 10 kilometers højde. Og selv sammelignet med andre Biz-sæder, synes jeg ikke sædet var imponerende.





Spisetid:



Efter lidt betænkningstid, valgte jeg at gå efter den højre side af menukortet!















Jeg spurgte stewardessen, hvilken rødvin hun ville anbefale til min hovedret. Og til min overraskelse, mente hun at den californiske var bedre end de to franske! Jeg valgte at stole på hende. Inden da havde jeg valgt at tage et glas Gewürztraminer til min kammusling, og inden da et par glas champagne!

Kort bedømmelse:

tomato crust on scallop 4/10
sautated zucchini with scallop 9/10
ssambab 9/10
fresh fruit 5/10

champagne 4/10
gewürztraminer 7/10
calif. rødvin 3/10
bourgogne 0/10 (udrikkelig)





To timer før ankomst var det tid til mad igen. Her kunne man vælge imellem:



Smoked Salmon 8/10
Mushroom soup 3/10
(brød 3/10) - hvorfor kan kun SAS servere godt brød i luften?
Deep Fried Prawn and Scallop 3/10











Og vurdering af resten:

Sæde 2/10
IFE 9/10
Attention/service 10/10
Amenity Kit (med Biotherm produkter) 8/10

Ja, jeg vil gå så vidt som at sige, at bortset fra den lidt upersonlige velkomst, så var servicen og opmærksomheden fra kabinepersonalet helt ekseptionel.

Vi landede "on time", cirka kl 2330 i Frankfurt, og jeg kunne se frem til en nat i Frankfurt...

[jefi99]

Mit nat i Frankfurt skulle vise sig at ende i en tragikomisk skandale. Jeg havde ingen hotelbooking, og selvom jeg havde bedt mit rejsebureau om at booke mig på første afgang til CPH om morgenen, vidste jeg ikke om jeg havde en plads. Efter at have gået igennem immigrationen og efterfølgende ventet lidt på mine kufferter, og derefter igennem tolden, kom jeg først frem til LH's transferskranke netop som de lukkede. En skrap tysk dame fortalte mig, at de først åbnede igen kl 0500. Skulle jeg nu vente i terminalen, eller skulle jeg forsøge at få et hotelværelse? Jeg gik over på Sheraton, men det var selvfølgeligt fuld booket. Jeg opdagede så, at Fraport (lufthavnsoperatøren) har en hotelbookingsskranke, og efter at have ventet lidt i kø, fik jeg muligheden mellem Steigenberger Frankfurt Airport til €120+€7 i bookinggebyr for et enkeltværelse (inklusiv gratis shuttlebus), eller Kempinski til cirka samme pris, men plus taxa frem og tilbage. Jeg valgte enkeltværelset på Steigenberger. Et valg jeg skulle komme til at fortryde! Kort fortalt fik jeg et mødelokale med en madras på gulvet! Læs evt separat anmeldelse på tripadvisor.com.

Tilbage i lufthavnen næste morgen kl 0615, begik jeg mig hen til *G/First checkin. Her fik jeg at vide, at jeg var på venteliste til første LH-fly kl 0750, men hun havde knapt tastet min booking ind, før jeg allerede var bekræftet. Herefter var det bare at smide kufferterne op på båndet, og begive mig mod A26-loungen.
Efter et ganske fint måltid i loungen, gik jeg mod gate 40. Og det var tydeligt at flyet var overbooket. Der var folk på venteliste, og folk blev løbende kaldt op til skranken. LH har en skærm i gateområdet, der oplyser om, hvor mange der er på venteliste, hvem der er bekræftet (anonymiseret i form af fx 3F JEN/P Mr eller 22D MOL/A Ms). Her stod at 5 var bekræftet, og at 7 var på venteliste, men der stod også at der var 51 ledige pladser!? De to første fly FRA-GOT var aflyst, så masser af folk der ønskede at blive ombooket!



Flyet skulle vise sig at være en få uger gammelt A320 (D-AIZE), der duftede dejligt af "ny bil" (nyt fly?). Jeg boardede som en af de sidste, og nu begyndte min undren! Der var masser af ledige sæder i flyet - så hvorfor dette ventelistecirkus? Det skal nok passe med at der var cirka 50 ledige sæder! Jeg fandt aldrig ud af det. Jeg tænkte først på, at det var en begrænsning grundet for få cabin crews, men jeg talte 4 stewardesser.

Serveringen ombord er den klassiske LH shorthaul. Sandwich, og varme og kolde drikkevarer. Jeg havde fået 8F, og havde alle tre sæder for mig selv. Jeg nøjedes med mineralvand og kaffe, og sprang den tarvelige sandwich over. Men minsandten om min sidemand i 8C her klokken 8 om morgenen ikke skulle have en Warsteiner!





Var det askeskyer, der var der udover Øresund?





Selve flyvningen var uden de store hændelser, og vi landede til tiden i Kastrup. Hjemme fire dage senere end planlagt!

[jefi99]

...og vel ankommet hjemme, så jeg at OZ Asiana Club, proaktivt havde korrigeret krediteringen på min saldo fra 75000 miles til 55000 miles (prisen for Biz oneway NE Asia -> Europe)

[Discus]

Takk for fin rapport med mange fine bilder!